Udfordringen langs Seinen

(PARIS)

20 kilometers kørsel i op mod 70 år gamle Renault varebiler gennem tæt parisisk trafik giver sved på panden for selv en trænet chauffør.

I en by som Paris er trafikken altid intens – og det er normalt sjovt at køre i byernes by, men bag rettet i gamle klassiske Renault varebiler får man kam til sit hår.

Renault Classis bestyrer over 700 veteran-køretøjer, som tages frem ved særlige begivenheder – biler, hvor den ældste dateres tilbage til 1909.

Replika mælkebil

Dertil en replika udgave af den første Renault varebil Fourgon C med svimlende tre en halv hestekræfter – blot kaldet mælkebilen – som de tre brødre Renault (Louis, Marcel og Fernand) byggede til den lokale mælkemand i 1901.

Dengang var eneste konkurrenter hestevognen. Men snart fik brødrene de store franske varehuse som Galarie Lafayette La Sameritaine som kunder, og så tog udviklingen fart.

Senere fik forsvaret deres første biler. Op igennem 30’erne var mange varebiler personbiler ombygget med en boks bagpå – og køleren var placeret bag motoren. Nyttelast 500 kg.

Varebilerne kom tre år efter de tre brødre var begyndt at udvikle deres eget automobil – 12 år efter den første Benz. Men produktionen af varebiler tog først for alvor fart efter anden verdenskrig, da Renault var blevet en statsejet fabrik – Régie Nationale.

Årgang 1947

VOTY.dk var taget til Paris for at køre nogle af de gamle biler og se på den 116 årige udvikling for det franske varebilsmærke, der er ledende i Europa. Men mange varianter af biler fra Renault og Dacia kører rundt om på jordkloden i dag – som i gamle dage.

Efter en intens tur med stillestående trafik fra lufthavnen til testområdet ”Pyramide” ved Seinen i det sydvestlige Paris blev jeg så sendt tilbage i trafikken igen – ikke i den nye Talisman personbil, vi var hentet i – men i en varebil årgang 1947, som blot hedder 1.000 kg. – mens de lidt større 1.400- og 2.000 kg. modeller hed Galion.

Svær at betjene

Bilen var selvfølgelig meget slidt – men bilen var ekstrem svær at styre – og betjene med det særlige gear, knappen til viskeren og til blinklyset – for slet ikke at tale om kobling, bremser og styretøj. Godt at der var en fransk kollega med i passagersædet – og efter 10 kilometer gik turen tilbage. Nu med mig som observatør.

Der var vildt meget slør i rattet og man sad på en simpel stol – men bilen kørte – og fulgte trafikken nogenlunde – for den var meget tæt. Servo var ikke opfundet til bremser dengang, så der skulle trædes meget hårdt for at få den aldrende franskmand til at stoppe – en udfordring, når bilen foran var en ny Clio.

Lærerigt

Karosseriet var dengang delvist udført i træ af en karetmager – og de 70 år havde sat sine spor.

Det er lærerigt at køre i så gamle biler – for det stiller hele udviklingen af biler i relief. I dag er der alle typer elektronisk udrustning, servo til styretøj og bremser samt sikkerhed og komfort i top. Nok var bilerne gamle – men det har ikke været let at være chauffør på en varebil for 70 år siden.

Og udfordringen blev ikke mindre, da jeg lidt efter fik overdraget Renaults første 58 hestes pick-up model Colorale – produceret i 1952, to år efter premieren.

Populær i Sydamerika

Bilen blev bygget dels i Frankrig og dels i Belgien – og fra 1960 også i Sydamerika. Bilen fandtes også som varebil og minibus. Pick-up modellen blev især solgt i provinsen til landmænd – men var populær i Sydamerika.

Ratsløret var ikke meget bedre end i den første 1000 kg varebil – og så var det meget problematisk at finde gearene, da de lå ekstremt tæt. Første- og tredje gear endte med at være de sikre valg.

Der var også en besværlig choker – så bilen gik hele tiden i stå. For at starte igen, skulle jeg trække i en starter til højre på instrumentbrættet. Det lykkedes ofte første gang.

En halv million Estafette

Så blev det lidt bedre at prøve en Estafette årgang 1960 – dengang en model, som fik stor udbredelse i Frankrig. Politiet benyttede den flittigt. Modellen blev produceret til sidst i 70’erne og nåede en halv million enheder.

Bilen fra 1960 var også noget slidt, men dog til at køre uden at blive svedig – og når jeg først havde lært gearskiftet at kende, var den sjov at køre.

Værst var næsten at stige ind og ud af bilen. Her skulle man ved hjælp af et lille trinbræt og et håndtag forsøge at komme til og fra førerpladsen.

Den danske postbil

De to sidste biler, som vi stiftede bekendtskab med var to Renault 4 Van – som det danske postvæsen benyttede så flittigt fra 1960’erne og frem til midt 80’erne.

Biler, som vi kørte i Paris, var fra henholdsvis 1970 og 1986 – og faktisk sidste R4 varebil af sin art, der blev produceret ifølge Renault Classic folkene.

Min bror kører selv en Renault 4 personbil fra 1963, så de var ikke svære at køre i trods bilernes særlige paraply-gear, som også fandtes i Citroën 2CV. Otte millioner Renault 4 blev der bygget i alt.

I model 1970 var gearet dog mere kantet at arbejde med – og den nye model havde gear og instrumentbræt fra Renault 5. Her fulgte vi de nye biler på vejen. Renault 4 Fourgonette var kendt for varekassen med den ekstra luge ved bagdøren, så man kunne fragte bl.a. en stige.

El-varebiler til fremtiden

I dag er Renaults varebiler stadig specielle – bare se Kangoo- og Trafic designet. Og den store Master har en meget lav læssekant og derfor meget praktisk.

Den første Trafic i 1980 afløste Estafette varebiler – og var noget af et kvantespring. Renault R4 Van blev afløst af 5 Express i 1985 – men den store revolution kom i 1997.

Fremtiden hører også el-varebiler til, og her er Renault det stor brand med Kangoo Z.E. – og snart kan man også få den elektriske udgave af Master. En Trafic Z.E. er ikke på tapetet – endnu. Også alliancepartner Nissan er store i elektriske biler – ikke mindst eNV200.

Salget øget med 40 pct.

Når det gælder pick-up varebiler er alliancen store med henholdsvis Nissan Navara og søstermodellen Renault Alaskan. Biltypen er størst udenfor Europa. I Sydamerika kan man også få en halv-tons Renault pick-up baseret på Dacia Duster – kaldet Oroch.

Siden 2011 er salget af Renault varebiler på verdensplan steget med 40 pct. – og nåede i 2016 op på 434.000 enheder.

For de professionelle brugere som håndværkere er eftermarkedet særligt vigtigt – og her betyder Pro+ alt. Med både service og eftermarked generelt.