Sprinter. Den største af varebilerne i Mercedes-Benz flåden fejrer i år 25 års jubilæum.
Den har været på toppen af salgslisterne fra begyndelsen – og den er med helt fremme i klassen, når det gælder sikkerhed.
En Sprinter kan i dag fås med stort set samme sikkerhedssystemer som fabrikkens personbiler.
Skivebremser i generation ét
Den første Sprinter havde f.eks. skivebremser både for og bag plus antiblokerings-systemet ABS med lastafhængige sensorer. Den vandt da også titlen Van of the Year i Europa samme år.
Mercedes gennemført facelifts undervejs – således i 2000 og 2002 – inden næste helt nye generation var klar.
Anden generation kom i 2006 – og her introducerede fabrikken en opbygger-portal. Der kom nye dieselmotorer og mange flere karosseriudgaver – og endda 6-trins gearkasse. Snart fulgte esp stabilitetssystem, airbags og xenon lys.
Med SCR katalysator
En kraftig opdatering fulgte i 2013 – med bedre miljø i form af SCR katalysator (Selective Catalytiv Reduction) og stop/start system.
Læg dertil 7-trins automatgearkasse – plus den avancerede sidevindsassistent.
Vi kan også nævne linjevogter og BLIS Blind Spot assistent. På servicesiden kom der variabelt serviceinterval – alt efter brug og slitage – op til 60.000 km.
Moderne informationsteknologi
Den nuværende Sprinter blev vist første gang for to år siden som tredje generation – og nu var det teknologi, der var i fokus – med opkobling og connectivity.
Mercedes introducerede MBUX, Mercedes-Benz User Experience, hvor der er samspil med internettet og bedre kommunikationsmuligheder.
Indtil 2018 var Sprinter kendt for sit baghjulstræk, men nu kunne bilen fås med for- og baghjulstræk samt firehjulstræk. 9 trins automatgearkasse kom også med til visse udgaver. Af andre vigtige sikkerhedssystemer er adaptiv fartpilot og nødbremsesystem.
El-udgave på trapperne
For at være med på noderne skal man i hvert fald kunne tilbyde eludgaver – og eSprinter er faktisk præsenteret – og den er lige på trapperne herhjemme.
Teknikken er delvist lånt fra den næsten lige så nye lillebror eVito. Rækkevidde op til 168 km.
En udgave med brintteknik er under udvikling.
Det begyndte med Hanomag
Sprinter-modellen afløste i 1995 den også meget populære T1 model, som havde været på markedet siden 1977. Let genkendelig med sit skrå førerhusdesign. 18 år vidnede om en salgssucces – for forgængeren, populært kaldet Harburger-modellen (L206) blev kun solgt i Mercedes regi i syv år – efter overtagelsen af producenten Hanomag Henschel.
L206 blev solgt i flere udgaver med F20 som den mindste model. Den kom frem i 1969 – baseret på tidligere varebilsmodeller kaldet Tempo Matador og -Wiking (produceret fra 1952).
Hanomag overtog Tempo fabrikken i Harburg ved Hamburg i 1965. Fabrikken blev endelig overtaget af Daimler i 1971, som både solgte bilen som både Hanomag og Mercedes.
Mercedes manglede varebiler
Indtil da havde Stuttgart-virksomheden ikke været stærke på de lette varebiler. Man havde kun den lidt større L309 udgave, som blev bygget i 11 år fra 1956 til 1967.
Afløseren i dette segment, T2, blev produceret i 29 år – fra 1967 til 1996 – og dens afløser, Vario, fra 1996 til 2013.
Daimler koncernen har med opkøbet af Hanomag formentlig villet være stærkere i varebilssegmenterne – ikke mindst set i lyset af den store succes, som Volkswagen havde fået med deres Transporter, der kom på markedet i 1950.
Tæt samarbejde
At de to tyske koncerner i mange år havde et tæt samarbejde – med fælles produktion af Sprinter og VW Crafter – vidner bare om, at varebiler bygges i mindre styktal end personbiler, og det kræver samarbejde.
Senest har Volkswagen og Ford jo også valgt at gå sammen om deres fremtidige varebiler.
Mercedes-Benz/Daimler arbejder tæt sammen med franske Renault, som jo er i alliance med Nissan og Mitsubishi – og tæt forbundet til russiske Lada. Så der er masser af muligheder for samarbejde.
Sælges i 130 lande
Sprinter er også blevet international. Bilen sælges i 130 lande – og bygges udover i tyske Düsseldorf og Ludwigsfelde (Berlin) også i Buenos Aires i Argentina samt i Charleston i staten South Carolina i USA.
Faktisk blev den første Sprinter markedsført som Freightliner i 2001. Da Daimler ejede Chrysler blev den også solgt som Dodge Sprinter.
Der har i mange år også været samlefabrikker i Kina og Rusland. I Rusland sælger de flere ældre generationer som en lavpris ”Classic” model – fordi pengene nok er små mange steder i Rusland. Det kendes også fra Kina, hvor f.eks. Iveco sælger alle generation af Daily – bygget på samme fabrik – i vidt forskellige prisniveauer.
Selvkørende varebiler på vej
VOTY.dk’s udsendte har været med fra første færd – og har kørt i alle udgaver af Sprinter bortset fra brint-prototypen. Vigtigste bemærkning til elmodellen er nok den ret korte rækkevidde – men i takt med nye batterisystemer (samt krav fra kunder og myndigheder) vil rækkevidden helt sikkert blive øget.
Hvad fremtiden bringer er svært at spå om – vi vil dog se selvkørende varebiler, men nok ikke de første mange år.
Daimler har for godt halvandet år siden vist den selvkørende varebil – Vision Urbanetic, som kører gods om natten – men så transformeres til taxi om dagen, hvor den kører folk rundt i byen mellem metro- og togstationerne.
