402 kilometer rækkevidde (WLTP) er en realitet i den nye Ford E-Transit med et større 89 kWh batteri.
Det er 28 procent mere end den tilsvarende standardmodel, der fortsat er i programmet med 68 kWh batteri, der giver 317 km rækkevidde..
Den kraftige udgave, der kommer til salg i 2025 i 19 varianter, har premiere i dag på Commercial Vehicle Show transportmessen i Birmingham. Samtidig præsenteres en minibusudgave af den nye E-Transit.
Ud over den længere rækkevidde, har bilen hurtigere opladning med både AC (vekselstrøm) og DC hurtigladning (jævnstrøm). Dertil kommer, at standard varmepumpe optimerer rækkevidden.
Fordel i koldt klima
E-Transit med udvidet rækkevidde er designet til især at appellere til kunder, der opererer i landdistrikter, koldere klimaer eller på ruter, der involverer motorvejskørsel.
Drivlinjen vil også være en fordel for ombyggede køretøjer med ekstra vægt og ekstra kraftbehov.
Alle 2024 E-Transit-modeller drager samtidig fordel af forbedrede toårige/ubegrænset antal kilometer.
Fra 11- til 22 kW
Varmepumpen – med dampindsprøjtning – er standard på den nye udgave for at opvarme kabinen mere effektivt ved lave temperaturer.
Den maksimale AC-opladningskapacitet er øget fra 11 kW- til 22 kW, hvilket betyder, at en fuld opladning natten over er beregnet til at tage under seks timer.
DC-hurtigopladnings kapacitet er øget fra 115 kW- til 180 kW, så en 10-minutters opladning kan tilføje op til 116 km rækkevidde, og en 10-80 procent opladning tager cirka 28 minutter.
Trailervægt opgivet til 750 kg
Fabrikkens totalvægte går fra 3.500 kg til 4.250 kg. Den maksimale nyttelast er op til 1.460 kg for varevogne og 1.814 kg for chassis-varianter. Trailervægt opgives til 750 kg for modeller med 3.500 kg totalvægt.
Pro Power Onboard er også tilgængelig til at levere 2,3 kW strøm fra køretøjets batteri til at køre værktøj, udstyr og konverteringer.
Siden lanceringen i juni 2022 har E-Transit været den bedst sælgende to-tons elektriske varevogn i Europa og opnået over 55 procent markedsandel i 2023.
Også fremmede mærker
Ud over at optimere energistyringen kan flåde-administratorer også overvåge hele deres flåde i ét system med Ford Pro Telematics – kompatible med blandede flåder, herunder elektriske, plug-in hybrid- og forbrændingsdrevne køretøjer – samt ikke-Ford-modeller.
“Den udvidede rækkevidde til E-Transit er endnu et eksempel på Ford Pro’s forpligtelse til at gøre højproduktive elektriske flåder til virkelighed i hele Europa,” siger Hans Schep, general manager, Ford Pro, Europe.