”Skal de pakkes ind, har den britiske Ford-forhandler måske spurgt indkøbschefen hos Storbritanniens største udlejer af værkstedsudstyr . Speedy, da de kom forbi og bestilte 400 Ford varebiler.
Svaret har sikker været ja – for bilerne blev leveret i rød ”indpakning” i form af Speedys kendte farver og logo på selskabets 283 forretninger i landet.
Ordren er cirka 90 mio. kroner værd og markerer 18 års forbindelse mellem Ford og Speedy.
380 Transit og 20 Ranger
Speedy-ordren omfatter 380 Ford Transit – inklusive den nye Custom model samt 20 Ford Ranger pick-up.
Som resten af flåden af varebiler hos Speedy, bliver de udstyret med flådestyrings-systemer for at skabe omfattende rapportering af chaufførernes måde at køre på, for på den måde at opmuntre den til at køre mere økonomisk – igen for at nedsætte CO2 udslippet.
“Speedy opererer gennem et stort netværk af depoter, som dækker det meste af Storbritannien – så bilerne bliver af vital betydning for at transportere udstyr, siger Speedys logistik-direktør Richard Martin.
Kørende reklamesøjler
Samtidig er bilerne en forlængelse af Speedys markedsføring udenfor forretningerne – en slags kørende reklamesøjler. Så han understreger, at det er vigtigt at vælge de rette køretøjer for at opfylde kundernes krav og behov.
”Denne ordre på 400 biler er en udmelding fra Speedy om tiltro til Fords varevogne og bevis på vores forpligtelse overfor vores flådekunder – ikke mindst når det gælder Fords investering i lav CO2 teknologi, som hjælper firmaer som Speedy i deres søgen efter bedre totaløkonomi i deres køretøjer, siger Karen Nixon, flådechef for Ford i Storbritannien.