Den helt store udbudsrunde på busruter i København og på Sjælland – Movias 21. udbud (A21) betyder en ny aktør på rute-trafik på Sjælland – i form af Vikingbus Danmark A/S.

Vikingbus er i forvejen kendt for sine turistbusser – men nu skal busselskabet som nævnt være aktiv på en række busruter i København, på Frederiksberg – samt i Lyngby, Greve og Høje Taastrup.

Behovet for nye elektriske busser har resulteret i ordren til MAN Truck & Bus Danmark, som skal levere 45 batteri-elektriske busser af typen MAN Lions City 12E.

Bus of the Year 2023

Denne busmodel er netop kåret som ”Bus of The Year 2023” af en international jury bestående af erhvervsjournalister fra europæiske lande.

Bussen er allerede blandt de dominerende e-busser i en lang række europæiske byer.

Selvom el-bussernes indtog i Danmark ikke er mere end få år gammel, har Vikingbus Danmark allerede gjort sine erfaringer med MAN’s elektriske busser, da man i 2021 og 2022 indsatte 12 enheder på ruter i Odder og Skanderborg.

86 MAN og Neoplan-busser

Busselskabet og MAN har igennem mange år arbejdet sammen omkring leverancer af bl.a. turistbusser.

Med den nye ordre på 45 elbusser, får Vikingbus Danmark 86 enheder af mærkerne MAN og Neoplan, kørende i sin busflåde.

” Det bliver utroligt spændende for os, at få så mange el-busser ud på vejene i Storkøbenhavn og de tillæggende forstadskommuner,” siger Jesper Mathiesen, der er Fleet & PTA Tender Manager Citybus hos MAN I Danmark.

Egne ladestandere

Med så mange busser på vej hjem til Vikingbus Danmark kræver det godt samarbejde – og 100 procent fokus fra begge parter – for at få de mange busser på vejen til den aftalte deadline.

Jesper Mathiesen har stået for forhandlinger og tilbudsgivning i forbindelse med ordren.

De nye el-busser vil få deres egne ladestandere, hvor man vil udnytte ”MAN eManager pre condition mode” – det vil sige opvarmning eller nedkøling af førerplads, passagerkabine og batteripakke imens busserne står i lade standerne.

Fra diesel til el

Skandinavien er et konkurrence-betonet marked, og et stort antal producenter af elektriske busser fra både Europa og Kina byder sig til, når kommunerne skal udskifte den eksisterende vognpark af busser – drevet af med fossile brændstoffer – med eldrevne busser.

I dag er MAN Lions City E er allerede i drift i Malmø og inden længe vil MANs e-busser også køre i Gøteborg og Stockholm.

I Norge er man netop ved at afslutte nogle store udbudsrunder i Oslo regionen, hvor MAN forventer at skulle levere et stort antal af de udbudte e-busser.

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk