På tærsklen til 50-året for lanceringen af Hilux pick-up modellen ligger Toyotas arbejdshest igen som bedst sælgende pick-up model.

Det holdt hårdt – den nye Hilux model faldt tilbage i salgsstatistikkerne, da den var endelig landet i Danmark. Noget efter præsentationen i mange andre europæiske lande. For Nissan var kåret som Pick-up of the Year året inden – og var kommet på første-pladsen.

Men nu har Toyota så overtaget førstepladsen igen. Den nye model har fået et skarpere design og især en forstærket chassisramme og forbedret fjedervanding.

Bedste terrænegenskaber

Efter en test i Rumænien forud for kåringen af Pick up og the Year 2018 viste Hilux sig desuden som den med de bedste terrænegenskaber blandt kandidaterne – og jeg havde den da også som én af sine favoritter til titlen, som dog gik til VW Amarok for sin nye V6-generation.

VW’s V6 har det, som Hilux mangler – overskudskraft. Med en topmodel med 224 hk, som overgåes af en kommende 258 hk udgave, må Hilux stækkevåben med sine kun 150 hk.

De er tilstrækkelige ved normal kørsel – især efter seneste opdatering – men ikke man fuld last og fuldt lastet trailer.

Slagtede den kraftige motor

Toyota valgte i forbindelse med Euro 6 miljøkravet at ”slagte” sin kraftigste motor i den europæiske Hilux udgave – og nøjes med den mindste motor.

Med et salg i årets første 11 måneder på 249 biler har Hilux øget salget med 33 procent sammenlignet med samme periode året før. Markedsandelen for Hilux er også steget og ligger nu på 28 procent. Det betyder, at der står Hilux på over hver fjerde solgte pickup i Danmark i år.

Nissan Navara ligger med 229 solgte enheder de første 11 måned dog ikke så langt efter – og der er jo en måned tilbage af året.

Hilux markerer sig stærkt over hele verden og indskriver sig med over 17 millioner solgte biler som verdens bedst sælgende pickup nogensinde.

Klarede alle udfordringer

Hilux har siden introduktionen af den første generation i 1968 markeret sig som en af de mest hårdføre og pålidelige biler på markedet overhovedet.

Nogle TV-seere kan måske huske bilens præstation i det britiske tv-program Top Gear, hvor værterne bl.a. prøvede at drukne bilen, sætte ild til den – og sætte den øverst på en højhus, der skulle sprænges i luften. Hver gang var det muligt at få bilen startet bagefter.

Nødbremsesystem

Hilux står for ”High Luxury”, og på trods af dens hårde ydre har den nye generation af Hilux også komfort og sikkerhed i fokus.

Derfor får man i de højere udstyrede udgaver bakkamera og sikkerhedspakken Toyota Safety Sense, der bl.a. indeholder en automatisk nødbremse, som både bremser ned for biler og for fodgængere ved hastigheder op til 80 km/t.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk