Man er lynhurtigt dus med Mazdas nye CX-5, hvor der er god komfort og masser af trækkraft – og fuld sikkerhedspakke med nødbremsesystem.

Mazda er én af verdens mindste bilfabrikker, men det skulle man ikke tro, når man ser på deres velkørende bilmodeller.

Den nye CX-5 model gør det godt – man får meget bil for pengene.

Automatgear og firehjulstræk

Testbilen er Van-udgaven af Mazda CX-5 i Optimum udgave med alt i udstyr kombineret med automat-gearkasse og firehjulstræk.

Den nye model kendes på et skarpere design, smallere forlygter og lidt større kølergrill.

Motoren er Mazdas nye Skyactiv dieselmotor uden turbolader på 2,2 liter, som yder 175 hk – men som samtidig har et drejningsmoment på 420 Nm – så der er virkelig god trækkraft.

Diesel uden AdBlue

Mazdas dieselmotor klarer sig uden AdBlue – og kører 21,7 km/l. Bl.a. takket været stop-start system. Bilen har også nøglefri start.

Bilen er overraskende god at køre med godt vejgreb trods sin højde. Men kabinen er lidt kompakt. Man sidder også højt i de el-styrede lædersæder og har godt udsyn. Instrumenteringen er meget overskuelig.

Måske vil enkelte mene, at bilen er lidt hårdt affjedret – det skyldes bl.a. de store 19 tommer alufælge. Men det skyldes måske også, at affjedringen er opbygget, så bilens front ikke dykker så voldsomt ved hård opbremsning.

Højt udstyrsniveau

Lydniveauet er måske vel højt under acceleration, men den har et godt vejgreb.

Udstyrsniveauet er højt – bl.a. med et godt bakkamera, LED forlygter og nødbremsesystem, som virker op til 80 km/t – og opdager også fodgængere.

Nævnes skal også bilens Xenon kørelys med automatisk op- og nedblænding.
Den trykfølsomme skærm er med syv tommer måske ikke så stor, men det sidder godt – og er relativt let at arbejde med.

Navigation med tilvænning

Bilens navigation kan dog være svær at finde ud af. Bilen har også heat-up-display, hvor fart og hastigheds skilte vises i forruden – så man kan holde fokus på trafikken. Bilen holder også sin bane takket været Lane Keep Assist.

Det er også en god arbejdshest – og der er fin trækkraft, også når man vælger at køre med trailer, hvor den med bremser må trække 2,1 tons.

Bagklappen er el-betjent, og man kan benytte foden til at åbne den med (under kofangeren).

Aflæggerum under gulvet

Varerummet er pænt indrettet – og der er bl.a. aflæggerum i gulvet under tæppet til at låse sine værdigenstande og papirer nede. Det er godt, for der er ikke lås på handskerummet – og det er let at komme til midterboksen.

Standard er også to-zone klimaanlæg, varme i sæder og rat, Bose musikanlæg, elektrisk håndbremse, advarsel for krydsende trafik bagved bilen, regnsensor, parkerings-advarsel, fartpilot med fartbegrænser og Bluetooth.

Mazda CX-5: 2,2 Optimum
Motor: Skyactiv-D
Slagvolumen: 2,2 liter
Ydelse: 175 hk
Moment: 420 Nm
Forbrugs-snit: 17,2 km/l
CO2 udledning: 152 g/km
Topfart: 206 km/t
Acc. 0-100 km/t: 9,5 sek.
Køreklar vægt: 1.610 kg.
Nyttelast: 533 kg.
Varerum: 1.260 liter
Trailervægt m. bremser: 2.100 kg.
Gearkasse: 6-trins aut.
Dæk testbil: 19″ lavprofil
Bremser: Vent. skiver for – skiver bag.
Affjedring: Uafhængig for og bag
Træk:4×4 (AWD)
Pris Van: 322.721 kr. plus moms
Modelpris: fra 210.815 kr. plus moms

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk