Vognmand Kjeld Gregersen i Fjerritslev er glad for Scanias R 450’ere. Så glad, at han får leveret en lind strøm af den nye model med Scanias mest brændstoføkonomiske 6-cylindrede rækkemotor.

Den seneste R 450-ordre fra Kjeld Gregersen til Stiholt var på seks enheder, hvoraf de sidste tre blev leveret i forbindelse med Kjeld Gregersens 25-års firmajubilæum for nylig.

21 Scaniaer i flåden

Dermed består hans lastbilflåde på 21 enheder næsten udelukkende af Scania R 450’ere – lige bortset fra en ældre Scania R 480.

Fælles for alle 450’erne er, at de er udrustet med en drivline bestående af 6-cylindret rækkemotor på 450 hk med ren SCR-teknologi, 12+2-trins GRS905R-gearkasse med Opticruise automatisk gearskiftesystem og integreret Retarder samt R885-bagtøj med 2,69:1 i udveksling.

11 af den nyeste generation

Blandt de 21 lastbiler er der 11 af den nyeste Scania-generation. Der er en enkelt forvogn/hængerbil imellem og så bogietrækkere for resten.

Bilerne bruges primært til Norges-kørsel, hvor Kjeld Gregersen både kører for Håkull og Schenker.

Lang udstyrsliste

De er alle fabriksopbygget med skammel, sideskørter, alu-dørk og galge, og det det meste af lastbilernes øvrige udstyr i førerhuset er ligeledes hentet fra Scanias lange liste over ekstraudstyr.

Lastbilsælger Lars Pedersen fra Stiholt i Thisted har stået for salget af de mange 450’ere til Kjeld Gregersen inklusive serviceaftaler med udvidet Drivline+ dækning i seks år.

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk