El-biler er ved at blive lidt mere populære blandt befolkningen – uden at have slået for alvor igennem. Men det er sikkert, at elbilen bliver byens fremtidige pakketransport.

I Tyskland har et større logistikselskab købt en række i3 el-biler fra BMW til at klare de såkaldte ”Last Mile” transporter frem til slutmodtagerne – behørigt bygget op som varebiler – og den danske Volkswagen importør Skandinavisk Motor Co. har allerede ombygget den kommende Volkswagen ID3 til samme formål.

Krav fra stat og kommune

Grunden er, at der vil opstå stort behov for lokalt forureningsfrie køretøjer til at opfylde i første omgang kommuners krav til distribution.

Vil en virksomhed have opgaver for en kommune eller et statsligt foretagende, så skal der el- og andre forureningsfrie køretøjer til at opgaverne. Det kan også være brintbiler – og vi vil se mange flere budcykler med el-drift, som bl.a. allerede bringer post ud mange steder.

Der mangler små elbiler

Sagen er også, at de fleste fabriksbyggede el-varebiler endnu er ret store. Der er to i mellemstørrelse, nemlig Renault Kangoo og Nissan eNV200 – resten er p.t. store kassevogne.

Derfor bliver det mindre el-varebiler, der skal løse mange af opgaverne – fordi de er lette at køre rundt med. Der er som bekendt endnu ikke afgift på de mindre elbiler, så det er kun momsen, som man sparer, når man sætter gule plader på en el-bil som Nissan Leaf.

Verdens mest solgte elbil

Et godt eksempel er den bil, som vi har prøvet her – Nissan Leaf, som er den el-bil, som er produceret i flest eksemplarer.

Den seneste Leaf har fået et større 62 kWh batteri, som betyder, at bilen kan køre 385 km efter de officielle WLTP målinger – man kan fortsat få et 40 kWh batteri, som kan køre 100 km. kortere, men som ren Last Mile transport kan det være nok for de fleste firmaer. Men de 100 km. ekstra gør måske dagen mindre stresset.

Bilen har en opvarmning via varmepumpe, så man ikke tærer på bilens strøm – og der r tillige en eco-kontakt til lavere forbrug.

Glem bremsepedalen

Nissan Leaf har en såkaldt e-pedal funktion, som gør det muligt ikke at benytte bremsepedalen. Når man slipper pedalen, sker der er en kraftig opsamling af strøm (rekuperation), som virker som kraftig opbremsning. Slipper man lidt mindre, er opbremsningen knap så kraftig.

e-pedalen gør kørslen i byen til en leg – men generelt er Leaf særdeles letkørt. Man skal huske, at momentet er til stede 100 procent fra start – så den er også ganske hurtig. 7,3 sekunder er den om at nå 100 km/t. Ved lave by-hastigheder er det sjovt at se, hvordan andre ikke el-bilister bliver overraskede over bilens præstationer.

Højt sikkerhedsniveau

Den nye Leaf har også fået adaptiv fartpilot kaldet ProPilot hos Nissan – og man kan selv indstille afstanden til bilen foran, men så bremser bilen også helt ned til 0 km/t og starter igen, når bilen foran kører igen. Med i systemet er linjevogter.

Leaf har også automatisk nødbremsesystem med forgængerregistrering – og det virker fantastisk i byen. Bilen kan også parkere selv og der advares mod trafikanter i de blinde vinkler. Bilen blænder også selv ned for modkørende.

Se rundt om bilen

Vi skal også nævne Bird View (Around View Monitor), så man kan se på en skærm, hvad der sker rundt om bilen.

Kaster man et blik på udstyrslisten, vil vi fremhæve regnsensor, læderindtræk, læderrat, touchscreen med connectivity og navigation, varme i rat og sæder, 17 tommer alufælge, skiltegenkendelse og LED lygter – samt BOSE audio anlæg. Men bilen var også med det ypperste e+Tekna udstyr.

Godt med aflæggeplads

Der er god aflæggeplads i kabinen med både handskerum (uden lås) og midterboks. Vi skal også nævne læssekanten på 720 mm – og på 250 mm for den indvendige læssekant.

En elbil er billigere at køre i end en benzinbil – fordi der er færre dele, der kan sliden. F.eks. i motoren. Men man bør have en ladeboks pr. elbil i firmaet, så den kan oplades om natten. Har man bilen med hjemme, bør man også have en boks dér.

Hjemmeladning tager ret lang tid – men der også hurtigladere bl.a. langt motorveje og hos Nissan forhandlere. 80 procent klares på knap en time. På instrumentbrættet kan man følge med i forbruget.

Kroner og ører

Nissan Leaf koster på hvide nummerplader i dette udstyrsniveau 345.000 kroner. Så en Van pris eksklusiv moms vil være cirka 275.000 kroner.

FDM har researchet, når det gælder priser på strøm. Fra hjemmet uden aftale: 2,25 kroner pr. kWh (45 øre pr. km), på farten uden aftale: 3,50 kroner pr. kWh (70 øre pr. km), E.ON fast pris 679 kr. pr. måned med 20.000 km om året (41 øre pr. km), Clever fast pris 599 kr. pr. måned med 20.000 km om året. Ionity: 80 kr. pr. opladning (nd til 20 øre pr. km).

En hjemmelader sælges af FDM for 13.800 kr. inklusive installation. Mange bilforhandlere forærer en ladestander sammen med bilen – så bliver det til 600 kroner om måneden både hjemme og på farten.

Fakta Nissan Leaf e+tekna:
Motor for og bag: 160 kW.
Samle ydelse: 214 hk.
Max moment: 340 Nm.
Batterikapacitet: 62 kWh.
Rækkevidde efter WLTP: 385 km.
Ladehastighed med indbygget lader: 6,6 kW.
Opladningstid m. 6,6 kW (FDM tal): 18 timer.
Opladningstid m. 6,6 kW med to faser: 9 timer.
Ladehastighed med lyn lader: 100 kW.
Topfart: 157 km/t.
Acc. 0-100 km/t: 7,3 sek.
Køreklar vægt: 1.703-1.731 kg.
Totalvægt: 2.140 kg.
Læssehøjde udvendigt/indvendigt: 720/250 mm.
Trailervægt m. bremser: 0 kg.
Dæk: Continental Conti Winter Contact 215/50 R17.
Pris VAN ca. 275.000 kr. plus moms.
Pris på hvide plader (e+Tekna): 345.000 kr.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk