Lastbilerne har solgt godt i 2022 – med 4.887 indregistrerede nye lastbiler – det er en stigning på 11,3 procent i forhold til 2021.

Det viser de officielle salgstal, som De Danske Bilimportører (DBI) har offentliggjort.

Vi er på vej mod en fremtid, hvor forbrændingsmotorer afløses med alternative drivmidler – også indenfor tung transport – selv om der formentlig går mange år, før dieselmotoren overhales af brint- og el-motoren.

Manglende infrastruktur

Men alligevel er antallet af lastbiler på el er blevet tredoblet. Brintteknik lader vente på sig – men infrastrukturen er heller ikke på plads.

Det er den dog først ved at være nu med el-opladning – men kun med opladning ude i virksomhederne – for der mangler offentlige ladestandere for lastbiler.

I alt kom der 89 el-lastbiler på nummerplader i Danmark i fjor mod 27 i 2021.

Politisk opmærksomhed kræves

”Men der er stadig lang vej til komplet omstilling af den tunge transport,” indrømmer adm. direktør Mads Rørvig fra De Danske Bilimportører.

Han peger på, at 2022 har været et godt år for lastbilerne – med et imponerende resultat. Han mener også, at det er positivt, at der sker en grøn udvikling i fordelingen af drivmidler.

”Der ligger dog fortsat et stort arbejde i at sikre de bedste forudsætninger for omstillingen af den tunge transport og elektrificeringen af lastbiltransporten. Forudsætningerne kræver politisk opmærksomhed,” siger Mads Rørvig.

20,5 procentpoint frem

Der var store forskydninger i vægtklassernes markedsandele i december 2022. Den tunge vægtklasse (over 3.490 kg) vækstede som den eneste, både i absolutte tal og en øget markedsandel med 20,5 procentpoint.

Det betyder, at de tungeste lastbiler har udgjort 75,3 procent af salget i december. Den mellemtunge vægtklasse (2501-3490 kg) oplevede det største fald på 11,3 procentpoint, mens den lettere vægtklasse (op til 2.500 kg) er faldet med 9,2 procentpoint.

De tunge frem i antal

For året 2022 er forskydningerne noget mindre. De mellemtunge lastbiler (16.001-24.000 kg) er vokset med 2,8 procentpoint, mens den letteste vægtklasse (op til 16 ton) er faldet med 1,8 procentpoint.

De tunge lastbiler (over 24 ton) er faldet med ét procentpoint, men er steget i absolutte tal og stadig den største vægtklasse med en markedsandel på 65,9 procent.

Positivt bussalg

På trods af et fald i bussalget i december på 55,8 procent ender 2022 med et positivt resultat for bussalget.

Hvor der i 2021 blev registreret 651 busser, har antallet været 667 i 2022. Det betyder at bussalget er steget med 2,5 procent.

Bussalgets udvikling skal som altid tages med nogle forbehold, da vi analyserer relativt små tal, og da enkelte leverancer eller udeblivelsen af samme kan påvirke udviklingen markant.

Stort fald i varebilsalg

Mens lastbilsalget har haft en stor fremgang i løbet af året, er det anderledes for varebilerne.

December bød på 2.136 nye varebiler, hvilket er et fald på 27 procent sammenlignet med sidste år. Det efterlader årets resultat på 27.172 nye varebiler mod 31.572 i 2021, hvilket udgør et fald på 13,9 procent.

På den positive side, er der sket en stigning i andelen af elvarebiler.

Svært at levere

”Varebilerne har været præget af de samme udfordringer (red: krig og kriser) som personbilerne i 2022, hvor det har været vanskeligt at levere, hvilket har resulteret i et fald i salget. På trods af faldet har varebilsalget dog været grønnere end tidligere, hvilket naturligvis er positivt” siger Mads Rørvig.

2022 har været et udfordrende år i bilindustrien og det har også påvirket varebilernes resultat.

Fald på 13,9 pct. i 2022

Efter en december med 2.136 varebiler og et fald på 27 procent, afsluttes året med et samlet fald på 13,9 procent. I absolutte tal blev der indregistreret 27.172 varebiler i 2022 mod 31.572 i 2021, hvilket har udgjort et fald på 4.400 varebiler.

Varebilsalget har været faldende i alle årets måneder med undtagelse af januar og august, hvor der var små stigninger i salget.

Forsyningskrisen har haft stor betydning for leveringsmulighederne, hvilket har været en stor del af opbremsningen i salget.

1.932 elvarebiler i 2022

Derudover er der sket en udvikling i fordelingen af drivmidler.

Af de 27.172 nyregistrerede varebiler var 1.932 på el mod 1.451 i 2021. Det er et spring fra 4,6 pct. elvarebiler i 2021 til 7 pct. i fjor.

Derudover var 366 plug-in hybrider, 540 rene hybrid og 1.624 benzin.

Mesteren blev slået

Efter flere år med suveræn placering på førstepladsen endte Ford Transit Custom i december 2021 på en sjetteplads med 108 solgte enheder – med Mercedes-Benz Sprinter øverst på listen med 246 enheder.

Den blev endda slået af Van-udgaven af den elektriske Volkswagen ID.4, der nåede 123 enheder.

Det skal have været leveringsproblemer, der er årsag til den nye situation for Ford, der dog for hele 2022 endte med en komfortabel sejr for Transit Custom – der endda blev det mest solgte køretøj på tværs af biltyper. En ren elektrisk Custom udgave kommer senere i 2023.

Se hele salget af varebiler i en vedhæftet faktaboks.

Flest tunge varebiler

Der var forskydninger i vægtklassernes markedsandele for varebiler i december 2022. Den tunge vægtklasse (over 3.490 kg) faldt i absolutte tal, men vækstede i sin markedsandel, med 7,4 procentpoint.

Det betyder, at de tungeste tungeste varebiler udgjorde hele 28 procent af salget i december. Den mellemtunge vægtklasse (2501-3490 kg) er faldet med 3,2 procentpoint, mens den lettere vægtklasse (op til 2.500 kg) steg med 0,6 procentpoint til en markedsandel på 25 procent.

Minimale forskydninger

Over hele året har forskydningerne i vægtklassernes markedsandele været minimale. Den lettere vægtklasse (op til 2.500 kg), oplevede en lille stigning på 0,1 procentpoint, og den tunge vægtklasse (over 3.490 kg) vækstede med 0,4 procentpoint.

Den mellemtunge vægtklasse (2501-3490 kg) faldt derimod med 0,5 procentpoint og lander på en markedsandel på 50,8 procent.

Stor fald i personbilsalg

Mangel på køretøjer har også ramt personbilssalget. I 2022 blev der kun solgt 148.293 enheder mod 185.328 enheder i 2021.

For december var salget i fjor på 15.219 enheder mod 17.769 enheder i 2021.

Fakta top-10 salg af varebiler hele 2022:
Ford Transit Custom 3.904 enheder (heraf 40 plug-in hybrid.)
Mercedes-Benz Vito 2.582 – (302 el)
Mercedes-Benz Sprinter 2.323 – (134 el)
Volkswagen Transporter 1.408 –
Renault Trafic 1.143 –
Ford Transit 2 tons 1.084 – (81 el)
Toyota Proace 985 – (124 el)
Iveco Daily 892 – (1 el)
Renault Master 757 (1 el)

Fakta top-10 salg af varebiler december 2022:
Mercedes-Benz Sprinter 246 enheder (heraf 7 el)
Mercedes-Benz Vito 188 – (48 el)
Volkswagen Transporter 133 –
Volkswagen ID.4 Van 123 – (alle el)
Renault Trafic 116 –
Ford Transit Custom 108 – (1 plug-in-hybrid)
Volkswagen Crafter 88 – (1 el)
Mercedes-Benz Citan 81 (8 benzin)
Toyota Proace 78 (7 el)
Iveco Daily 65 –

 

 

 

 

 

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk