VBG Truck Equipment viste på transportmessen i Herning helt nye koblingssystemer til lastbiler.

”I år var vi klar med en digital kobling – og vi har så at sige taget hul på en ny ære, hvor koblingen går fra at være et træktøj til et værktøj,” fortæller Kim Kristensen, der er teamleder i Salg Danmark hos VBG TE.

Med digital teknologi har VBG givet koblingen helt nye funktioner – og desuden skabt mulighed for både at opgradere med flere funktioner og integrere koblingen i lastbilens digitale system.

VBG Driver Assist

Den nye generation af koblinger har en række fordele og muligheder. Blandt andet kan koblingerne udrustes med det, som kaldes VBG Driver Assist.

Det er udvidet løsning, hvor koblingen gør det nemmere at sammenkoble – og ydermere advarer, hvis chaufføren er tæt på at foretage en overdrejning. Det gælder f.eks. ved manøvrering i et vanskeligt og et begrænset område.

Radarsensorerne registrerer således trækstangens position og guider chaufføren, så han kan foretage hurtig og sikker tilkobling uden at forlade førerhuset.

3.000 kombinationsmuligheder

”På messen viste vi de nye og forskellige modeller indeholdt i det nye koblingsprogram. Men vi gav også et bud på de mange forskellige løsninger, som er indeholdt i systemet af trækbjælker, gavlsæt og underkøringsværn,” siger Kim Kristensen.

I dag består dette system er af mere end 3.000 forskellige kombinationsmuligheder – i relation til de forskellige typer af chassiser, koblingshøjder og de forskellige typer af underkøringsværn i VBG programmet.

I dag består dette system er af mere end 3.000 forskellige kombinationsmuligheder – i relation til de forskellige typer af chassiser, koblingshøjder og de forskellige typer af underkøringsværn i VBG programmet.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk