166 trafiklys har logistik- og transport giganten Kühne+Nagel indrettet ved læsseramperne i deres 40.000 kvadratmeter lagerbygninger i Hamburg-bydelen Obergeorgswerder.

Lageranlægget er det, der ligger tættest på Hamburg centrum i forhold til andre storlagre. Alligevel er det tæt på motorvejsnettet i den sydlige del af byen – og ikke langt fra byens enorme havne-område.

400 mio. kroner har man investeret i bygningerne – og her godt tre år efter åbningen kaldes anlægget fortsat ”State of the Art”. Altså det ypperste af sin art i landet.

5.000 kvm. solceller på tagene
Taler vi miljø er der bl.a. 5.000 kvm. solceller på tagene, som leverer energi svarende til strømforbrug i fire parcelhuse – og der er plantet 11.800 træer i området.

Der er 40.000 lagerpositioner og 5.000 varenumre i lagerområderne. Også toldområder, da der er mange højt beskattede og kostbare varer imellem. Man har selvfølgelig IDS og EDI netværk.

Man modtager 5.000 forsendelser om året og ekspederer 490.000 ordrenumre om året.

Selvkørende løftevogne
Det tog et år at bygge anlægget – lang tid for et lager, men der er også mange funktioner – så som selvkørende løftevogne, der trækkes rundt i lageret på skinner.

Så kan lager-personalet bare gribe en løftevogn, når de skal bruge den til at stiller paller på – eller når vognen er ved det områder, de skal bruges.

Selve terminal-bygningen er opført uden bærende piller – og her er der alene 81 porte.

Alle trucks leveret af Still
Alle løftevogne og trucks kommer fra byens store producent af internt transportmateriel, Still Trucks – og alene i Obergeorgswerder er der 55 enheder kørende.

Kühne+Nagel har en husaftale med Still, som har medarbejdere på lageret for at yde hurtig service.

De 500 ansatte, der arbejder i Hamburg-afdelingen, har knap 10.000 kolleger i 100 andre faciliteter i Tyskland.

1.000 kontorer i 63 lande
Der er ialt 24 anlæg i Tyskland med rail/road netværk, som altså kan modtage både lastbiler og togstammer. Kühne+Nagel KG (AG og Co.) er blandt verdens største virksomheder indenfor transport og spedition.

Selskabet blev stiftet i Bremen af August Kühne og Friedruich Nagel i 1890.

På verdensplan er der beskæftiget 63.000 medarbejdere i 1.000 kontorer i 63 lande. Der er eksempelvis ikke mange større lufthavne i verden, hvor selskabet ikke har afdelinger.
 
Faktaboks: Kühne+Nagel Hamburg.

44.000 kvm. terminalhal
 
Investering: 400 mio. kr.

 550 medarbejdere

55 Still trucks/løftevogne
 
166 trafiklys ved laste-områder

 81 porte

5.000 kvm. solceller på tagene (strøm nok til 4 parcelhuse).
 
11.800 træer i området.
 
40.000 lagerpositioner.

 5.000 varenumre i lagerområderne.

Man modtager 5.000 forsendelser om året.

490.000 ordrenumre om året ekspederes.
 
 

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk