Bornholm den 2. april. FH karavanen Danmark rundt er sat i bevægelse – med opstart hos Titan Biler i Rønne.

I alt er fem nye FH med forskellige motorer og udstyr til rådighed – men den bil, der vil vække mest opsigt er Henrik Guldagers nye 500 hestes FH, der gennem de seneste tre måneder er blevet hånddekoreret af den amerikanske designer Ray Hill.

Hans nye lastbil nåede sågar at vinde førsteprisen på et svensk custom-show på Elmia området ved Jönköping i påsken – netop så han kunne nå ned til færgen til Bornholm første hverdag efter påske.

Samuel Becket maleri
Inden var karavane-bilerne blevet sejlet fra Køge til Rønne, så de var klar, da de første gæster indtog pladsen bag forhandleren kl. 12 tirsdag.

Henrik Guldagers nye lastbil er endda ikke kun blevet dekoreret med ét motiv – for mens fronten minder om en klassisk spansk kunstner a la Picasso, så er bilens bagvæg et maleri af forfatteren Samuel Becket – så livagtigt, at alle på pladsen måtte holde vejret en stund.

Efter hånddekoreringen af kunstneren, der har bopæl i Stockholm, blev bilen givet flere lag klar lak hos Motorgårdens Autolaker i Bramming ved Esbjerg.

Fakta: Karavane:

Rønne – 2.- og 3. april.
København – 4.- og 5. april.
Ringsted – 6. april.
Nr. Alslev – 7. april.
Karlslunde – 8. april.
Holbæk – 9. april.
Svendborg – 11. april.
Odense – 12. april.
Horsens – 13.- og 14. april.
Kolding – 15. april.
Grindsted – 16. april.
Herning – 17.- og 18. april.
Esbjerg – 19. april.
Aabenraa – 20.- og 21. april.
Holstebro – 22. april.
Thisted – 23. april.
Brønderslev – 24. april.
Aalborg – 25. april.
Viborg – 26.- og 27. april.
Randers – 28. april.
Aarhus – 29. april.
Derefter Færøerne.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk