Det er ikke er Kia Ceed GTI, men karosseriformen er den samme: den 3-dørs Ceed, som fra næste måned kan fås som gulplademodel – fra 105.000- til 190.000 kroner plus moms – alt efter motor og udstyr.

Allerede nu mærker importøren en stigende efterspørgsel på gulpladeudgaver af både pro ee’d og stationcarudgaven. Derfor har man besluttet at sætte den på programmet.

En helt ny kundegruppe
”Hos KIA tror vi på, at modellen grundet sit sporty og dynamiske design vil appellere til en ny kundegruppe, som ikke nødvendigvis har behov for bagsædepladsen – men i større grad fokuserer på den totale omkostning ved køb af ny bil. Ved køb af en pro cee’d VAN med en KIA forsikring samt meget lave finansieringsmuligheder, er det et attraktivt bilkøb med totalomkostninger på et lavt niveau, siger PR-chef Lene Mejdal.

Bilen kan bestilles nu, så den kan blive leveret i begyndelsen af juli.

Klar til levering i juli
KIA forventer, at alle dele til ombygning er på lager ultimo juni, og umiddelbart efter er man klar til ombygning af bilerne.

”Ombygningen foretages på vores distributionslager i Snoghøj, ligesom KIAs øvrige Van program. Ombygningssættet vil stort set være identisk med det vi kender fra cee’d sw Van, og pro cee’d Van er ligesom sw Van udstyret med dobbelt væg som standard, siger Lene Mejdal.

KIA har valgt at tilbyde pro cee’d Van i alle motor -og udstyrsvarianter, og specifikations-mæssigt vil pro cee’d Van være identisk med pro cee’d varianten på hvide plader.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk