Bentley og ejerne fra VW Group har fået mange verbale øretæver for deres SUV-prototype, kaldet Shooting Brake, som de viste på sidste års Genève biludstilling – men endnu flere har rost projektet i høje toner.

Derfor har Bentley’s og Volkswagen Group’s ledelser i dag meldt ud, at man vil gå videre med projektet – og i 2016 skal den nye Bentley SUV være klar til salg. Det er Bentleys fjerde modellinje. Bilen vil blive den mest luksuriøse SUV på markedet.

Priser kendes ikke, men regn med 4-5 mio. kr. på hvide nummerplader – og halvdelen som Van.

Cameron og Winterkorn
Det var fornemme folk, der i dag på Bentley fabrikken i Crewe i England offentliggjorde projektet – nemlig Storbritanniens premierminister David Cameron og bestyrelsesformand i Volkswagen Group, Dr. Martin Winterkorn.

”For Storbritannien er det ikke mindst de 1.000 nye job i Crewe, der er vigtigt – med en investering på 800 mio. Pund – næsten syv mia. kroner vil betyde meget både for lokalområdet som for landet som helhed – og største økonomien, sagde David Cameron.

Ny britisk bil hver 20. sekund
Han pegede på den britiske bilindustri, som sprinter af sted. Hvert 20. sekund kører der en bilaf samlebåndet et sted i landet.

Det er bl.a. derfor, at den britiske regering af søsat deres Automotive Industrial Strategi for at hjælpe industrien til fortsat fremskridt i årene fremover.

”Jeg er begejstret over, at Bentley vil bygge deres nye køretøj her – ikke kun fordi det skaber tusind job, men også vil være med til at sikre endnu flere – samt at øge uddannelsesmuligheder for meget dygtige elever, sagde Cameron.

Glæder sig til den nye SUV
Dr. Martin Winterkorn understregede, at VW Gruppen har tiltro til Storbritannien som et alsidigt sted til industriproduktion.

”Bentley fans over hele jorden glæder sig til mærkets første SUV. Sammen vil vi gøre denne Bentley til endnu en ægte Bentley – kraftfuld, eksklusive og succesfuld, sagde Dr. Winterkorn.

Storbritanniens industriminister, Vince Cable, var glad for en så stor bilproducents anerkendelse af Storbritannien.

Alle kan bygge sig en varebil
”Bentley eksporterer fire ud af fem biler, der produceres i Crewe. Den nye SUV vil blive markedsført over hele jorden – som en ægte Bentley og trofast mod Bentleys DNA med høj kvalitet og håndværk. Designet vil være i en klasse for sig – helt anderledes end andre store SUV køretøjer, sagde Vince Cable.

Det er måske ikke den danske importør, Michael Lassen Automobiler i København, der vil markedsføre bilen som varebil, som man ellers har gjort med Porsche Cayenne – med stor succes gennem årene – men enhver kan selv få bygget en bil om, der opfylder betingelserne for en varebil –  først og fremmest et varerum, der måler 120 cm. i længden og 60 centimeter i højden.

Fakta Bentley Motors:
Antal ansatte i Crewe: Ca. 4.000.
Eksportværdi 2012: Ca. 8 mia. kr.
Salg første halvår 2013: 4.279 biler.
Salgsstigning i pct.: 9 pct.
Hovedmarked samme periode: USA med 1.282 biler.
Salgsstigning i USA: 12 pct.
Salg i Europa: 740 biler (plus 22 pct.)
Salg i Mellemøsten: 394 biler (plus 28 pct.)
Salg i Asien/Pacific: 222 biler (plus 53 pct.)
Salg i Japan: 96 biler (plus 28 pct.)
Salg i Kina: 817 biler (minus 23 pct.)*
(*Kina får først den nye Flying Spur i efteråret.)

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk