Af Finn Bruun

ITD-formand Peter Provstegaard har meddelt, at trækker sig som formand for vognmandsorganisationen ITD på grund af en fodfejl i hans virksomhed

Selv begrunder Peter Provstgaard sin beslutning med, at der i hans virksomhed, DTK A/S, er konstateret procedurefejl, så der er givet forkerte anvisninger til chaufførerne ved opstart af transporter med udenlandske lastbiler.

Peter Provstgaard udtaler i anledning af sin beslutning om at trække sig:

Undersøgt til bunds
“Vores procedurer bliver nu undersøgt til bunds, og vi vil naturligvis rette op, hvor der er begået fejl. Jeg har fundet det mest rigtigt at trække mig fra formandsposten, imens vi får fuldstændig klarhed over sagerne. Vi kan ikke leve med, at der er nogen som helst tvivl om ITD’s formand. Er reglerne blevet overtrådt, skal jeg være den første til at beklage. I første omgang skal vi have tingene undersøgt, og det sker bedst ved, at ITD’s og mine personlige interesser holdes fuldstændigt adskilte.

Ifølge  nyhedsbrevet TTN  handler det om nogle helt lovlige internationale transporter, hvor DTK ved nogle lejligheder har omkoblet på pladsen i Padborg i stedet for på virksomhedsadressen i Harrislee lige syd for grænsen. Det er ikke en sag, som myndighederne har rejst.

Næste generalforsamling i ITD finder sted i april 2014. Her vil tre ud af i alt syv bestyrelsesposter være på valg. Den nye bestyrelse vil herefter konstituere sig. Indtil da varetages formandsposten til den hidtidige næstformand Gert Jakobsen.

 

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk