Iveco har indgået aftale med den store italienske underleverandør til bilbranchen, Magneti Marelli, for distribution på eftermarkedet af to nye produktlinjer af reservedele for Daily-serien på de europæiske markeder.

Der er tale om to nye reservedelslinjer med navnene Value Line og All Makes, som vil kunne fås gennem autoriserede forhandlere. De to nye linjer repræsenterer et vigtigt skridt for Iveco for at sikre et alsidigt tilbud af originale reservedele.

Value Line og All Makes
Value Line henvender sig til ejere af ældre køretøjer med få års levetid tilbage. All Makes tilbuddet giver på den anden side forhandlere muligheden at tilbyde reservedele til kunder med en flåde af blandede bilmærker. Der er her tale om over fem millioner varebiler i Vesteuropa – alene èn million køretøjer bare i Storbritannien.

Magneti Marelli vil levere komplet række af produkter til de to produktlinjer med sikkerhed for det højeste niveau.af kvalitet – med blåstempling fra deres etablerede ekspertise i eftermarkedet. Det inkluderer know-how service og teknisk træning såvel som kommerciel assistance.

Mange produkter
De nye produktlinjer omfatter en række af meget efterspurgte produkter – så som generatorer, startmotorer, støddæmpere, batterier, luftfiltre, oliefiltre , bremseskiver og andre bremsedele, viskerblade, pærer, ventilatorremme og tændrør. Alle ordrer kan afgives gennem Ivecos sædvanlige reservedelskanaler – og alle dele omfattes af et års garanti. Der er i dag 3.000 autoriserede forhandlere og servicepunkter i Europa.

Magneti Marelli er stiftet i 1919 af Fiat og Ercole Marelli. Det er fortsat datterselskab i Fiat koncernen (som Iveco) – og har 36.000 medarbejdere ifølge selskabets hjemmeside. Selskabet har 12 udviklingscentre.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk