Daimler, verdens største producent af lastbiler og busser, har øget sit salg i 2013.

Daimler markedsfører mærkerne Mercedes-Benz, Freightliner, Fuso, Western Star, Thomas Bull Buses, Bharat Benz samt Auman (Beijing Foton Daimler Automotives Co. Ltd i Kina). Dertil kommer samarbejdet med Kamaz i Rusland, hvor Mercedes-Benz leverer bl.a. motorer og førerhuse.

I de første 11 måneder af året blev 433.600 lastbiler udleveret til kunder, har koncernen i Stuttgart netop meddelt. Dermed er salget steget med to pct. i forhold til samme periode i 2012.

Bedste år siden 2006
Koncernen går ud fra, at totalsalget i år vil stige til cirka 460.000 køretøjer – og det vil betyde af 2013 er det bedste år for koncernen på lastbilsiden siden 2006.

Den finansielle krise ramte for alvor branchen i 2009 – ikke mindst i Europa, hvor salget af tunge køretøjer nærmest gik i stå – efter perioder forinden, hvor der var ventetider på over et år.

Pressemøde i februar
Men en endelig kommentar til resultat og udvikling vil først blive givet i forbindelse med en pressekonference hos Daimler den 6. februar næste år.

Både i Tyrkiet, Canada og Mexico såvel som i Vesteuropa har koncernen øget salget. En særligt stort spring fremad i salg er sket i datterselskabet i Brasilien.

Bestyrelsesmedlem Wolfgang Bernhard, ansvarlig salgsområderne lastbiler og busser, udtaler på Daimlers hjemmeside, at målet for 2015 med et salg på 500.000 lastbiler atter er kommet nærmere.

For tidligt med forudsigelser
”Selvfølgelig planlægger vi få del i den moderate stigning i markedet World-Wide i 2014, men det er for tidligt at komme med forudsigelser fordi der er områder med for meget usikkerhed. Ikke mindst når det gælder modtagelsen det første halvår, når det gælder de nye Euro 6 regler, der træder i kraft om et par dage – men for at nå vores mål som fortsat at være verdens største lastbil- og busudbyder, vil vi også systematisk arbejde for at gennemføre vores strategier for vores forskellige salgsområder, udtaler Wolfgang Bernhard.

Alene i Asien forventer Daimler i 2020 at sælge 290.000 køretøjer om året.

Situationen i Danmark
I de første 11 måneder af i år er der i Danmark solgt 626 lastbiler og 181 busser – en stigning på 93- og 30 enheder i forhold til 2012. Salget af Fuso gik tilbage fra 14 til otte enheder.

Herhjemme varetages salget af Fuso dog ikke af Daimler selv, men af den private importør Fuso Danmark – under Interdan koncernen (der bl.a. også importerer Peugeot).

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk