Stærk, robust og alsidig på én og samme tid – det er kendetegnet for Iveco Daily varebilen.
Derfor er det naturligt, at Iveco Danmark udstiller på stand A 1350 på ”Kloakmessen” i Fredericia i dag og i morgen.
”Vi glæder os til at præsentere vores Daily for håndværkere – ikke bare som en almindelig varebil, men som det arbejdsredskab, som den er skabt til at være,” siger Jeppe Heidemann, salgschef for Daily i Danmark.
Tre motor-teknologier
Iveco Daily er et oplagt arbejdsredskab til entreprenørbranchen – men imødekommer generelt håndværkeres behov i hverdagen – såvel i el-, biogas- som dieseludgave.
Den elektriske varebil, eDaily, er som den diesel-drevne version udviklet til at kunne manøvrere problemfrit på de danske veje – samtidig med at den store trækkapacitet gør det muligt at køre med 3,5 tons trailervægt.
”Flere og flere entreprenørvirksomheder søger elektriske alternativer til deres flåder, og her er eDaily’en en god løsning, hvor du ikke behøver gå på kompromis med den dieseldrevne Daily’s styrke og muligheder,” fortæller Jeppe Heidemann.
Mobil arbejdsstation
Morten Ingemann, ejer af anlægsgartnerfirmaet ”TRÆ & BUSK,” har de seneste tre år ikke blot brugt sin Iveco Daily som transportmiddel, men også som firmaets mobile arbejdsstation i det daglige arbejde.
”Vores hverdag indebærer en bred vifte af opgaver, der kræver forskellige former for udstyr – og det sparer os tid, at vi ikke skal hjem og omorganisere efter hver opgave,” siger Morten Ingemann.
Det er ikke kun trækkraften, som bidrager til en nemmere hverdag – varebilens øvrige egenskaber, såsom en lille venderadius, bidrager også til en problemfri arbejdsdag.
På standen i Fredericia er der ikke kun udstillet de to Daily varebiler. Ivecos medarbejdere er klar til at give de besøgende en introduktion af alt fra brændstofeffektivitet og udstyr til sikkerhed og digitale løsninger.
Om Iveco eDAILY:
• Samme fulde modelprogram som den dieseldrevne Daily-varebil.
• Mulighed for 3,8t og 4,25 tons totalvægt på B-kørekort.
• Eneste eldrevne varebil, der kan trække op til 3,5t. anhængervægt.
• Eldrevet kraftudtag til enhver opbygning.
• Kan udstyres med op til tre batterier, der efter WLTP standarden giver op til 300 km rækkevidde (400 km ved bykørsel).
• Iveco eDAILY lader med 22 kW AC og 80 kW DC.
–
Om Iveco Daily diesel:
• Klassens bedste vendediameter.
• Op til 3,5 ton anhængervægt.
• 3.0 liter motor.
• Chassis og motor udviklet fra lastbilsindustrien.
• Allround service med Iveco Services Solutions.
• Kan opbygges til at matche dine behov.
• Mulighed for AIRPRO luftaffjedring.