I Herning viste HMF/Højbjerg Maskinfabrik for første gang en ny kranserie baseret på virksomhedens mellem-kranserie i størrelsesområdet fra otte- til 25 tm. Kranserien afspejler kundernes krav til enkel og robust opbygning.

Nyheden er opbygget på basis af HMF basiskran, ny Danfoss styreventil og Scanreco radiofjernstyring giver 11- til 17 pct. løfteevne. Der er tale om høj løfteevne i forhold til egenvægten.

Kranserien fås med HMF’s kendte RCL 5300 sikkerhedssystem, som er kombineret med virksomhedens EVS-stabilitets-sikringssystem (kranernes ESP). Hermed overvåges  køretøjets stabilitet konstant under krandrift. Samtidig får brugeren øget sit arbejdsområde, når der er stabiliserende last på lastbilens lad.

Loadsensing
Med til serien følger loadsensing, der sikrer korrekt mængde olie til opgaven – og den kan fås med fast eller variabel hydraulikpumpe med høj ydeevne (op til 70 liter/min.)

Af andre fordele er stor manøvredygtighed med overknæk på  og stort svingområde på 400 grader – samt rækkevidde med op til seks hydrauliske udskud på mere end 17 meter – og  takket været en regenereringsventil sker der en fordobling af oliemængden i armsystemet, og det giver ekstra høj udskudshastighed.

Fuldt udbygget omfatter hele kranserien 12 modeller, og de lanceres alle i løbet af i år.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk