Hvordan afgiften på elbiler bliver i fremtiden herhjemme er svært at spå om – for alt det foregår på Christiansborg. Blandt andet spekulerer mange politikere nok på, hvordan det skal accepteres, at over 80 procent af ny-indregistrerede elbiler hedder Tesla og koster 6.-700.000 kroner – fordi de ikke er omfattet af afgift.

I den modsatte ende af spektret er Avis Biludlejning netop begyndt at leje og lease el-varebilen eNV200 ud i Danmark – med stor succes. Mange bl.a. elektrikere ser en fordel i at vise, at de kører på el – men i det hele taget sender el-varebilen et godt signal til borgerne. Mest udbredte elbil i Verden er i øvrigt stadig Nissan Leaf, der for resten også kan fås som Van.

Sparer momsen på el-van
Og det selvom der ikke er afgift på en elbil, og at varebilen dermed koster stort set det samme som minibus-udgaven Evalia. Men man sparer også momsen, som firmaet jo trækker fra.

Men uanset hvad, så har energiselskabet E.On. netop meddelt, at de pr, 1. september når  op på 600 ladestandere i København og på Frederiksberg – fordelt på 125 adresser.

Til Ritzau udtaler kommunikationschef i E.On Danmark, Susanne Tolstrup, bl.a., at man i selskabet ikke er i tvivl om, at flere og flere vælger elbilen – både på grund af køreglæden og miljøfordelene, ikke mindst i bynære områder.

Øger mobilitet og tryghed
”Derfor er det vigtigt med et godt og tæt lade-netværk, der øger både mobilitet og tryghed blandt bilisterne, ikke mindst for dem, der enten bor eller arbejder i byen, siger Susanne Tolstrup.

E.ON Danmark sætter 100 nye ladestandere op den kommende måned med hver to ladepunkter, og man i efteråret vil blive ved med at opgradere sine offentlige ladestandere, der lige nu tæller omkring tusind styk – også i resten af landet.

Bedre for elbiler i byerne
”Det betyder meget med ladestandere i det offentlige rum. Det er med til at skabe synlighed om elbiler. Det skaber også mulighed for, at byboere kan få en elbil. Folk, der ikke har deres eget ladestik, kan lade ved de her byladestandere som E.On sætter op, siger Lærke Flader, der er branchechef i Dansk Elbil Alliance.

Hun forestiller sig, at man som byboer kan købe et abonnement til en ladestander, som kun vil være marginalt dyrere, end hvis man havde sin egen stikkontakt.

Nissan eNV200 kan som Leaf i øvrigt lynoplades.Det kan Renault Kangoo Z.E. Van p.t. ikke – men det skulle komme, for de to bilmærker er jo i samme “Renault-Nissan” alliance.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk