Suzuki lancerer på den kommende biludstilling IAA i Frankfurt i næste måned en ny model med navnet Baleno – en modelbetegnelse, som man bruge på en model, der blev bygget fra 1995 til 2002. Den blev afløst af modellen Liana, som blev bygget frem til 2007.

Hvor den første Baleno havde lidt gammeldags motorer i såvel benzin som diesel, får den nye udgave bl.a. fabrikkens nye 1-liters Boosterjet benzinmotor med turbolader. Den skulle være ganske benzinøkonomisk.

Moderne sikkerhedssystemer
De første Baleno havde ikke esc stabilitetskontrol, men det kom senere. Den nye Baleno kommer til at kunne tilbyde mange moderne sikkerhedssystemer.

Bilen er nummeret større end Swift, og den danske importør kan måske lokke Swift kørere over i den nye udgave fordi den byder på langt bedre bagageplads. Den vil også kunne opfylde målene til at blive gulpladebil. En dieselmotor vil formentlig også dukke op.

Prototype vist i marts
Baleno blev vist som prototype på biludstillingen i Genève i marts i år med betegnelsen iK-2. Men Baleno har fået lidt mere dynamiske linjer. Bilen er også vægtoptimeret, så den passer til konkurrenternes modeller.

Flere detaljer om bilen bliver først offentliggjort på IAA udstillingens første pressedag den 15. september. Udstillingen åbner for publikum den 17. september.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk