(GENÈVE)

Den ene mere potente sportsvogn efter den anden fylder standene på årets biludstilling i Genève – men der er masser af andre og mere folkelige nyheder, som i stor stil også vil dukke op som gulpladebiler herhjemme.

Udstillingen har været gennemført siden 1905 – dog afbrudt af første og anden verdenskrig. En udstilling, der er særlig interessant – fordi den holdes i det neutrale Schweiz. Tidligere blev den arrangeret inde i byen – nu foregår det i det store Palexpo-udstillingsområde ved lufthavnen.

Man kan jo passende begynde med Årets Bil i Europa – Car of the Year, der blev afsløres forud for åbningen. For 2016 blev det Opel Astra, som også fås som stationcar (Sports Tourer). Begge kan fås som gulpladebiler – selv om Opel selv ser den opdaterede Mokka X som den mest naturlige gulpladebil sammen med bl.a. Zafira.

Renault Scénic på store hjul
Begge biler er SUV/Crossover bilmodeller – og da det er den type bil, der vokser mest i salgstal, kan vi passende pege på den nye Scénic, som i Genève vises i en større udgave end tidligere – og nu med standard 20 tommer dæk.

En Grand Scénic kommer senere. Begge med instrumenter centreret foran føreren og en stor touchscreen midt i instrumentbrættet – og med masser af infotainment-systemer. Selve bilen er opdateret med nyeste sikkerhedsudstyr som nødbremsesystem.

I Mokka-størrelse vises den nye Q2 fra Audi, der dog er lidt mere luksuspræget – men nok også dyrere, når den kommer efter sommerferien. Designet er lidt frækt med plastbeklædning af sideskørterne.

Fiat Tipo og Fullback
Bilen fås med tre diesel og tre benzinmotorer fra 1.0-benzin med tre cylindre til 2-liter benzin og diesel. Bilen fås også med firehjulstræk (Quattro) i de kraftigste udgaver. Bilen lander sidst på sommeren.

Hos Alfa Romeo/Fiat/Jeep er der travlhed – man viser endda den nye Fulllback pick-up (bygget af Mitsubishi – men med egne Fiat motorer) , og man fejrer også Jeeps 75 års fødselsdag med en udstilling af en masse gamle modeller, inklusive den første Jeep/Overland.

Men mens mange flokkedes om en ny Giulia sedan fra Alfa Romeo og 124 Spider (bygget af Mazda – men med Fiat motorer) – kunne vi andre kikke på den nye Tipo, som kommer som stationcar og 5-dørs.

Langt mellem de grønne
Bilen ser godt ud – og interiøret er rimelig, taget i betragtning, at prisen skal være god. Instrumenteringen er også flot. Bilen fås to benzin – og to dieselmotorer. Den fås også med dobbeltkoblingsgearkasse.

Prisen skulle blive ganske overskuelig – så det betyder god mulighed for at få den som gulplademodel. I Danmark er de sidst på året.

Der er langt mellem de grønne biler – som det var tidligere. Lave brændstofpriser betyder flere sporty biler med mange kræfter. Afgiften på elbiler herhjemme har også sænket interessen for elbilerne.

Koreanerne kan
Men hos koreanske Hyundai/Kia er der både el-biler, hybridbiler og plug-in hybridbiler – dels Hyundai Ioniq, som fås med alle tre typer drivliner, dels Kia Niro med hybridteknik. Den kommer senere med plug-in hybrid teknik. Kia har allerede modellen Soul som el-bil.

På gule plader er det hybrid og plug-in modellerne, der nok vil hitte. Her skal også nævnes den større Optima, som fås med plug-in teknik – senere også til den nye stationcar, som har premiere i Genève. På gule plader bliver også Toyotas C-HR model interessant – den kommer både med benzin- og benzin/hybrid-teknik.

VW-gruppen har travlt – og viser mange nye biler med mange drivliner – senest nyeste Tiguan, der altid har været et hit som Van. Nu er dens undervogn/platform også kommet andre biler i koncernen til gode – bl.a. Seat og deres nye Ateca, som skal slås med en bil som Nissan Qashqai. Samme platform bruges til den kommende Skoda Vision-S, som bliver større end Ateca. I Genève står den som koncept-bil – men den skulle være klar i 2017.

Forlænget Tivoli XLV
Af andre spændende og potentielle gulplademodeller kan nævnes den hvasse BMW X4 M40i og den forlængere Ssangyoung Tivoli med tilnavnet XLV.

Mitsubishi har igen deres L200 pick-up med – denne gang som en design-model. Den står sammen med en ny ASX Crossover – og konceptbiler eX Concept, der bliver til en ny SUV 4×4 model fra den japanske koncern.

Honda viser en stor 5-dørs Civic koncept-bil – næsten så stor som en stationcar. Den ser nærmest ud, som om, den er bygget færdig. Honda har især solgt CR-V som gulpladebil herhjemme – men den nye Civic ser ud til at byde på masser af plads som Van.

GripControl til Cactus
Citroën viser også en særlig udgave af gulplade-bestselleren i Danmark – C4 Cactus, kaldet RIP CURL, som har antispin-system kaldet GripControl.  Det bliver sandsynligvis muligt at få som udstyr til alle C4 Cactus-modeller senere.

Peugeot viste en opdateret 2008 Crossover – men både her og på Citroën-standen var blikket først og fremmest rettet mod de to minibusser Peugeot Traveller og Citroën Spacetourer, der bliver til den kommende Peugeot Expert og Citroën Jumpy. PSA bygger også den nye Proace fra Toyota, som også er med på messen som minibus (sammen med den nye Hilux).

Bilerne har allerede opnået fem stjerner i EuroNCAP crashtesten – og kommer med seneste sikkerhedsudstyr så som aktiv nødbremse. 4×4 udgave fra underleverandøren Dangel fås også. Motorerne bliver diesel på 95 og 180 hk – med mulighed for EAT6 automatgear. Ankomst for varebilerne midt på året.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk