Nellemann gruppen har netop overtager Svenningsens Maskinforretning i Kastrup på Amager – og er dermed tilbage i landbrugs- og entreprenørmaskine-branchen.

Den 117 år gamle Nellemann koncern er i dag mest kendt for bilimport af bl.a. Aston Martin, Kia og Isuzu og bil-forhandling af en lang række bilmærker så som Volvo, Ford, Fiat og Kia. Det årlige Copenhagen Historic Grand Prix i København er ligeledes en gren af Nellemann Koncernen.

Men fra 1978 til 2012 havde med Nellemann Agro sektionen med import af John Deere’s omfattende program af især landbrugsmaskiner.

Ledt i fem år

I 2012 valgte John Deere selv om stå for importen til Danmark,og siden har man hos Nellemann ledt efter nye muligheder for at vende tilbage til landbrugs- og entreprenørbranchen.

Med opkøbet i Svenningsens er Nellemann tilbage som storspiller på vej-, park- og landbrugsområdet – i hele Skandinavien.

Svenningsens repræsenterer bl.a. japanske Kubota, amerikanske Bobcat og Textron samt tyske Schmidt, Nido og Holder.

Seks generationer

Svenningsen har haft virksomheden gennem seks generationer. Familien beholder en del aktier i virksomheden, ligesom dir. Niels Svenningsen vil være til rådighed i en periode.

Svenningsens blev grundlagt i 1861 og har siden været i familiens eje.

Svenningsens Maskinforretning A/S har hovedafdeling i Kastrup på Amager og har en afdeling i Skanderborg. Virksomheden importører landbrugsmaskiner til hele Norden – i Danmark har de knap 30 forhandlere.

Ramme det rigtige tidspunkt

»Vi kunne godt ønske at udvide vores forretning med et nyt forretningsområde. Vi ønskede at finde et område, hvor vi kan bruge de kompetencer, vi har, og der faldt maskinhandlen, og i særdeleshed landbruget, i tråd med det ønske,« udtaler adm. direktør for Nellemann Gruppens importselskaber, Mogens Lyngsø, til Landbrugsavisen.dk.

Mogens Lyngsø forklarer, at Nellemann lige siden, de blev opsagt som John Deere-importør, har overvejet, hvordan de kunne komme tilbage.

»Man skal lige ramme det rigtige tidspunkt, hvor der er noget til salg eller noget, der skal ind på markedet, og vi har ikke fundet det rigtige match før nu. Samtidig var Svenningsens Maskinforretning i en position, hvor de havde brug for ekstra kompetence,” siger Lyngsø.

Familien beholder dog stadig aktier i virksomheden, ligesom Niels Svenningsen vil være til rådighed i en periode. Benny Svenningsen fortsætter som salgsdirektør.
Købet skal dog godkendes af konkurrencemyndighederne.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk