Volkswagens spanske selskab Seat har fået titlen Årets Bil i Danmark 2018 for en prisbillig og komfortabel mini-SUV med sikre køreegenskaber og lave priser.
Seat er kendt for Volkswagens spanske datterselskab med samme teknik som de tyske fætre – men til discountpriser.
Vi har prøvet Årets Bil i Danmark 2018 – Seat Arona. En bil, som teknisk er baseret på den nye VW Polo og dennes MQB platform, men er en højere udgave.
Populær type bil
Det er det, som kan kaldes mini-SUV, og som er den type bil, som europæere vil have i dag. Senere kommer andre mini-SUV biler fra VW koncernen.
Den er ikke så høj som f.eks. konkurrenten Renault Captur eller Citroën C3 Aircross, men til gengæld har den noget af de sprælske køreegenskaber som lillebror Ibiza er kendt for.
Det er en bil, som man hurtigt bliver dus med – især i den udgave, som vi prøvede.
Kun en enkelt dieselmotor
Den havde DSG-7 automat gearkasse og en 1,6 liter TDI dieselmotor på 95 hk i Xcellence udgave til 148.500 kr. plus moms i Van-udgave, hvor en hvidplade-udgave koster 225.000 kr.
Et større udvalg i dieselmotorer havde måske været på sin plads, men taget i betragtning at andre producenter helt har sløjfet diesel er det da positivt.
Og med DSG gear føles bilen ganske smidig. Den klarer endda 23,8 km/l og 108 gram CO2.
1.100 kg. trailervægt
En racer er det måske ikke, men den er smidig – og har da også et drejningsmoment på 150 Nm mellem 1.500- og 2.600 omdrejninger. 11,8 sekunder er den om at nå 100 km/t og topfarten opgives til 172 km/t.
Varerummet måler 1.280 liter og fint stort til de lette laster til f.eks. konsulentopgaver eller håndværkere. Der er således kun 1.100 kg. trailervægt i udgaven med automatgear.
Varerummet er dybt med en indvendig læssekant på 14 cm. Der er tillige dobbelt bund. Bagklappen virker dog ganske tung og upræcis. Den kan således være svær at lukke rigtigt første gang. Virker ikke så VW-kvalitet.
God kørselskomfort
Man sidder godt bag rattet i skålformet stofsæde, der dels har armlæn og dels kan indstilles i højden. Der er varme i rattet, ryggen indstilles trinløst – og rattet i læder kan justeres i to retninger.
Bilen har media system plus inklusive Full Link med en stor touch-screen i midten med navigation. Men testbilen havde ikke skiltegenkendelse – derimod træthedsregistrering.
Bilen har til gengæld et godt sikkerhedsniveau så som nødbremse. Bilen har fem stjerner i den uvildige EuroNCAP crashtest.
Ekstra adaptiv fartpilot
Testbilen havde ekstra adaptiv fartpilot, som alle bør tilkøbe. Endelig havde den LED lygter for og bag samt LED signaturlys. Her på varme dage er man glad for to-zone klimaanlæg. Der var også parkerings-advarsel samt parkerings-assistent.
I kabinen er der handskerum uden lås, men desuden en skuffe under passagersædet og midterboks mellem sæderne. To kopholdere og to flaskeholdere i dørene har den også.
Fra udstyrslisten kan vi også nævne klapbare sidespejle, nøglefri betjening, alufælge (16 tommer) og krom tagræling. Arona kan fås i 69 farvekombinationer inklusive delvist hvidlakeret instrumentbræt samt sort tag og ditto sidespejle.
–
Seat Arona 1,6 TDI Ecellence:
Motor: 4 cyl turbodiesel.
Ydelse: 95 hk v. 2.750-4.600 omdr.
Moment: 150 Nm v. 1.500-2.600 omdr.
Topfart: 172 km/t.
Acc. 0-100 km/t: 11,8 sek.
Forbrug: 23,8 km/l.
CO2 udslip: 108 g/km.
Gear: aut. DSG 7.
Dæk: Gity Citi Synergi 205/60 R16. Alufælge.
Sikkerhed: 5 stjerner EuroNCAP.
Garanti fabrik: 2 år.
Totalvægt: 1.800 kg.
Køreklar vægt: 1.297 kg.
Trailervægt: 1.100 kg.
Læssehøjde udv/indv: 69/14 cm.
Pris ekskl. moms 148.412 kr. plus moms