For halvtredsindstyvende gange skal Motorjournalisterne Klub Danmark kåre Årets Bil i Danmark – for året 2019 – men faktisk kan langt de fleste af de 20 kandidater blive indregistreret på gule nummerplader, selv om fordelen med de seneste afgiftsændringer ikke er så tydelig.

Det gælder især, hvis man betale momsen. Men på rene gule plader er der stadig fordele – dog handler det også om, at medarbejdere i firmaet nok kan få en bedre komfort i eksempelvis en SUV som Van end i en kassevogn.

El-biler og el-varebiler

Det gælder selvfølgelig, hvis man vælger en ren elbil, hvor afgiften er begrænset – men på sigt bliver det jo elbiler og andre biler, der ikke kører på fossilt brændstof, der skal tage over fra benzin- og dieselbiler.

Og afgiften vil jo stige gradvist på elbiler – og det er vel især ”The Last Mile”i bykernen – hvor el-varebiler vil være oplagte. Også de ombyggede.

De interessante Van’s

Så lad os se på, hvilke af de 20 kandidater, der i første omgang er interessante – hvis vi begynder nedefra, så satser Volvo Danmark virkelig på at tilbyde deres bilmodeller som Van’s – her er det de nye V 60 og XC 40, som ovenikøbet er blandt verdens sikreste biler.

VW Touareg, som er på listen, har altid været populær som Van – og det gælder også Subaru, som stiller med den nye Impreza. Oplagte er også Skoda Karoq og Honda CR-V, som altid har været populær som Van.

Rifter som Van

Både Citroën Berlingo og Peugeot Rifter er udviklede sideløbende med varebilerne Berlingo og Partner – og personbilsudgaverne med ruder kan også købes som gulpladeudgaver. Faktisk allerede nu – mens varebilerne først ankommer først i 2019.

De vil som rene varebiler koste fra lige under 100.000 kroner, mens f.eks. en Rifter som Van vil koster i omegnen af 140.000 kroner – plus moms selvfølgelig.

Virkelig populær som Van er også Dacia Duster, som endda nu kan fås med 150 hk dieselmaskine og automatgear. Salget af VW T-Roc som Van stiger også – og så må man ikke glemme den helt nye Citroën C5 Aircross, der også er meget cool. Den dyrere luksusbil fra PSA – DS7 Crossback – må man heller ikke glemme.

Ny Plug-In Hybrid

På grund af de nye fordelagtige beskatningsregler for Plug-In Hybridbiler er Mitsubishi nu klar til at sælge deres Outlander med denne grønne teknik – og den opfylde også reglerne for indretning som Van.

Det gælder også Nissan Leaf, som holder målene, men som endnu ikke er solgt som Van. Det vil så også gælde listens to andre elbiler – Hyundai Kona Electric og Jaguar i-Pace – samt den nye Toyota Prius Plug-In.

På listen finder vi også den luksusiøse Jaguar E-Pace – samt feltets nok feltets bedste i terrænet, Jeep Compass. Som off-road look-alike kan nævnes Mitsubishi Eclipse Cross.

Vinderen findes i Hvidovre

Stationcars har altid kunnet bestilles som Van’s – og på årets liste finder vi biler, der snart vil fås som stationscar-modeller – nemlig Kia Ceed, Ford Focus, Peugeot 508 og Audi A6.

Efter to dages kåringsarbejde vil juryen på 25 MKD medlemmer votere – og derefter vil de fem kandidater med flest point gå videre til finalen. Vinderen vil offentliggøres på Forstadsmuseet i Hvidovre.

Vinderne de første 50 år er netop nu samlet på Viborg Museum – og  er der året ud til de flyttes til Hvidovre,  hvor udstillingen fortsætter. Det er her, at vinderen også kåres den 23. januar.

Deltagerliste – alfabetisk (ændringer kan forekomme):
Audi A6
Citroën Berlingo/Peugeot Partner
Citroën C5 Aircross
Dacia Duster
DS7 Crossback
Ford Focus
Honda CR-V
Hyundai Kona Electric
Jaguar E-Pace
Jaguar I-Pace
Jeep Compass
Kia Ceed
Mitsubishi Eclipse Cross
Mitsubishi Outlander PHEV
Nissan Leaf
Peugeot 508
Skoda Koraq
Subaru Impreza
Toyota Prius Plug-In
VW T-Roc
VW Touareg
Volvo XC 40
Volvo V 60