Carlsbergs schweiziske bryggeri Feldschlösschen har netop fået leveret sin første elektrisk drevne ølbil – ud af 20 enheder, som er bestilt hos franske Renault Trucks.
Ordren indgav man til Renault Trucks i februar – og nu begynder de miljørigtige lastbiler så at blive leveret.
Nøglerne til den første bil blev overrakt til Thomas Amstutz, CEO hos Feldschlösschen, af
Bruno Blin, topchef I Renault Trucks, der er et datterselskab af Volvo Group.
Reel rækkevidde på 180 km
Bilen er en D Wide Z.E. – der har en reel rækkevidde på 180 kilometer. De nye el-ølbiler skal levere øl ud i byer over hele Schweiz – men ikke i bjergområder.
Carlsberg Group vil med bilerne vise, at man kan distribuere øl på CO2 neutral basis. Transporterne skal koordineres med transport over længere afstande med jernbane.
Ud over miljøet kan man også have fordele med el-transport ved at kunne distribuere tidligt om morgenen uden at støje.
Viser vejen frem
Hos Renault er Bruno Blin overbevist om, at elektrisk transport er den rette løsning, når det gælder miljøet og klimaet – både for nuværende og fremtidige generationer.
”Transportindustrien oplever lige nu en større forandring – og vil ændre sig mere de næste 10 år end i det seneste århundrede. Med aftalen her viser vi sammen med Carlsberg vejen frem,” sagde Bruno Blin ved leveringen af den første D Wide ZE lastbil til det danskejede bryggeri.
Første øl-firma med el-lastbiler
Feldschlösschens chef Thomas Amstutz er glad for, at bryggeriets plan med el-lastbiler, der kom i stand allerede for flere år siden, endelig kan blive realiseret.
“Vi er det første firma i Switzerland – ja, endda i Europa – til at tage miljørigtige lastbiler i brug til drikkevare-transporter. Vores ambition er ikke kun at være forrest, når det gælder udvikling af øl og andre drikkevarer – men også når det gælder logistik omkring distribution af drikkevarer – samt beskyttelse af kllmaet,” sagde Thomas Amstutz.
Together Towards Zero
Feldschlösschen og Carlsberg Group forfølger systematisk deres mål med “Together Towards ZERO” miljøstrategi for at opnå en CO2 neutral distribution.
Renault Trucks kan i dag levere elektriske lastbiler og varebiler mellem 3,1 tons (Master Z.E.) og 26 tons (D-serie Wide Z.E.)
Renault D-serie produceres på fabrikken fabrik i Blainville-sur-Orne i Normandiet i det nordvestlige Frankrig. Renault Trucks hovedkontor ligger i Lyon i Østfrankrig.
–
Fakta – Renault Trucks D Wide Z.E.:
Totalvægt: 26 tonnes.
Vægt: 27 tonnes.
Akselafstand: 3,900 mm.
Drivline: 2 elektriske motorer på ialt 370 kW (260 kW constant ydelse.)
Max. moment af elmotorer: 850 Nm
Max moment bagaksel: 28 kNm.
Gearkasse: To trin.
Batterier: lithium-ion 200-265 kWh.
Rækkevidde: 180-200 km.