(GENÈVE)

Eclipse – navnet forpligter for Mitsubishi, for mellem 1989 og 2012 solgtes 1,4 milioner biler – ikke mindst i USA.
Nu skal succes’en bredes ud – så ud over USA, hvor den nye Eclipse Cross er  udviklet, har den japanske koncern en plan om succes i Europa, hvor crossover/SUV feberen fortsat racer. Derfor er Biludstillingen i Genève et godt sted at vise den for de europæiske forbrugere.
Ud over Eclipse Cross, som fejrede premiere i USA tidligere i år, viser Mitsusbishi også to koncept-biler – bl.a. den elektriske firehjulstrækker EX-concept.
”Til Danmark kommer den næste år – og selv om vi er kendt for 4×4 biler vil den også kunne fås for forhjulstræk. Der bliver valg imellem 1,5 turbo benziner og en 2,2 liter diesel samt 8-trins automatgearkasse,” fortæller Dorthe Arvin, fra den danske importør.
Genfødsel af Mitsubishi
Bilen vil være en slags genfødsel for Mitsubishi – som senest har været mest kendt for familiebilen SpaceStar og crossover modellen ASX, som er på vej med en facelift.
Den helt store nordiske succes – Outlander PHEV hybrid – sælges ikke i Danmark, men storsælger i Norge og især i Sverige. De danske afgifter gør den usælgelig herhjemme.
4×4-modeller som Pajero har ikke den samme opbakning mere og solgte ét eksemplar i fjor – ikke meget for den tidligere 4×4 bestseller.
Bestseller som 4×4 nu, og som Mitsubishi som Van i det hele taget, er L200 pick-up med 90 solgte biler i fjor – og Outlander som Van solgte 30 enheder. Begge en stigning i salget. ASX crossover solgte 21 enheder – en tydelig tilbagegang fra tidligere.
Mitsubishi tilbyder i dag fem års garanti og tre års vejhjælp. Der er i dag 50 Mitsubishi forhandlere i Danmark.
Alliance-fordel
Mitsubishi blev for nylig medlem af Renault-Nissan alliancen, og topchef Carlos Ghosn sagde på et pressemøde i Genève forleden, at Mitsubishi er et 70 år gammel, respektabelt mærke – som på sigt vil drage fordel af det tætte samarbejde med de andre bilmærker i alliancen – bl.a. med kommende fælled platform strategi – en ren win-win strategi,” som Ghosn udtrykte det.
Eclipse Crosss er en bil med en ny Mitsubishi platform, som alliancen ikke vil ændre – men måske kan drage fordel af. Men Ghosn har ikke i sinde at markedsføre en Dacia Duster med Mitsubishi skilte, men en kommende Mitsubishi Lancer kan godt få glæde af platform-samarbejdet i alliancen.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk