For første gang nogensinde har Dacia modtaget den prestigefyldte pris “Det Gyldne Rat,” som de tyske medier Bild am Sonntag og Auto Bild hvert år uddeler.

Prisen blev givet for den bedste bil under 30.000 Euro i Tyskland – eller 225.000 kroner. Herhjemme kan man få Dogger lidt under 200.000 kroner på hvide plader – som to personers Van fra ca. 140.000 kroner plus moms.

Prisen ”Det Gyldne Rat” bliver i år uddelt for 46. gang. For at vinde skal man gennem hele to nåleøjer.

To nåleøjer

I første omgang er det læserne af de to magasiner, der nominerer biler til finale.
I anden omgang er der en ekspertjury, der tester bilen på alle tænkelige måder på racerbanen Lausitzring i Tyskland inden de træffer beslutning om, hvilke biler der vinder i de forskellige kategorier.

Dacia Jogger vandt i kategorien for biler under 30.000 Euro – i alt er der 11 kategorier.

“Vi er meget glade for at modtaget det Gyldne Rat for Dacia Jogger. Denne allrounder symboliserer på mange måder Dacia mærkets filosofi med dets moderne udstyr, robuste off – road look og ikke mindst bilens pladsudnyttelse,” er meldingen fra Dacia.

Ikke med ACC

Dacia Jogger, der blev introduceret på det danske marked i foråret, fås som fem-personers bil plus en syv sæders bil med elementer taget fra en traditionel stationcar – men med et udseende som en SUV, der med 20 mm frihøjde ikke går af vejen for at køre off road. Dertil som nævnt som to-personers Van.

Der er en masse udstyr i bilen – dog ikke adaptiv fartpilot (ACC) – men dog nødbremse, og det har givet en del kritil – bl.a. fra FDM.

ACC vil ifølge fabrikken kræve ekstra kameraløsninger, som vil fordyre bilen en del – og for Dacia er prisen det vigtigste parameter.

Meget for pengene

Testbilen, som VOTY.dk har prøvet, havde dog også bakkamera, multimediasystemet Media Control, p-sensorer for og bag, nøglefri start, seks airbags, blindvinkel assistent og Emergency Brake System.

CMF-B platformen, som bilen bygger på, kendes fra blandt andet Clio og Captur. I Danmark markedsføres den pt med en 0,9 liter benzinmotor på tre cylindre med 110 hk- men til foråret er det også muligt at få den som hybrid med en 140 hk motor og automatgear.

Det er en motor, der allerede nu sidder i f.eks. Renault Arkana – Renaults C SUV Coupé.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk