Arocs er nu ikke længere blot en tegning – nu er den nye entreprenør-lastbil fra Mercedes-Benz på banen.

Det er den tredje nyhed på to år fra den tyske lastbil-producent – efter Actros i 2011 og Antos i fjor.

Actros vandt titlen Truck of the Year for 2012, mens Antos blev toer I samme dyst året efter (efter Iveco Stralis Hi-Way).

Nu har den skrappeste entreprenør-lastbil fra Mercedes-Benz – hvis man lige ser bort fra visse Unimog modeller – så set dagens lys ved et pressearrangement i Tyskland forud for premieren på Bauma entreprenør-messen senere på foråret.

Kun Euro 6 motorer
Som distributions-modellen Antos, som den har mange designdetaljer fælles med, kan den kun fås med BlueEfficiency Euro 6 motorer på henholdsvis 7,7-, 10,7-, 12,8- og 15,6 liter – og med ydelser på mellem 408- og 625 hk.

Sidstnævnte yder 625 hk ved et drejningsmoment på 3.000 Nm fra 1.100 omdrejninger.

Faktisk er de 2,500 Nm allerede tilstede ved tomgang, hvilket gør bilen suveræn i vanskeligt terræn.

Mercedes-Benz arbejder bl.a. ud fra turbo-compound teknologi, som øger ydelsen med 68 hk på den kraftigste OM 473 serie.

Ned til 800 omdrejninger
Fra OM 471 serien kommer den 510 hestes maskine, som debuterede i Actros i 2011. Denne motor dækker en bred vifte af applikationer i den nye Arocs familie.

Dens effektive fuldlast-omdrejningsområde strækker sig ned til omkring 800 omdrejninger (95 pct af dens maksimale trækkraft), hvilket er særligt vigtigt for de off-road anvendelser, hvor Arocs kan anvendes. Motorerne giver deres fulde effekt så lav som 1.400 omdrejninger.

Nævnes skal også OM 470-serien, udviklet fra OM 471, på 10,7 liter med såkaldt X-Puls indsprøjtningssystem, som giver en høj effekt på op mod 428 hk. Vægtforskellen på de to motorer er 170 kg. Så der er tale om et lavere brændstofforbrug i OM 470 motoren.

Moment fra 1.000 omdrejninger
Sidste motor til Arocs hedder OM 936 med op til 408 hk – og har maksimalt drejningsmoment allerede ved 1.000 omdrejninger.

Alle motorernes udstødninger behandles efter BlueTec 6 systemet med SCR og AdBlue tilsætning – sammen med oxidations katalysator og partikelfilter.

Til knastakslerne bruges komposit-materialer.

Man kan vælge mellem to, tre eller fire aksler – som forvogn og trækker. En Arocs kan skræddersyes helt efter kundens behov. Vægtene ligger mellem 18 og 41 tons.

Loader og Grounder
Med to aksler er Arocs blandt letteste i genren – så der er plads til ekstra meget last, hvad enten der er 4×2 trækker eller en 8×4/4 betonblander.

Denne serie kaldes Loader, mens version Grounder er den mest hvasse udgave med særlig kraftig  9 mm tyk ramme, udviklet til at klare sig i et vanskeligt terræn. De styrerende aksler er tillige flyttet lidt tilbage for at opnå bedre stabilitet.

Arocs har Powershift 3 automatgear som standard med otte, 12 eller 16 gear – hvilket ikke er set i entreprenørbiler i denne genre før.

Manuelt gear ekstraudstyr
Man kan også manuel ”mode” til optimal kørsel i terrænet. Man kan dog også ekstra bestille sin Arocs med manuelt, traditionelt gearskift.

Dertil kommer første brug af elektrohydraulisk servostyring i en lastbil nogensinde – og så fås Arocs med 14 forskellige førerhus-udformninger – i bredder på 2,3 meter (standard) og 2,5 meter BigSpace Cab.

Begge er udviklet, så de er lette at rengøre efter en dag i terrænet. Men med instrumentering og udstyr, som hører til det mest omfattende – hvis man ønsker det.

Fuld sikkerhedspakke
Blandt finesserne er også en ny krybefunktion, som gør det lettere at manøvrere og sætte i gang med stor last – styret af sensorer.

Man kan også bestille sin bil med permanent træk på alle hjul. Der er også særlig stor frihøjde.

Sikkerhedsmæssigt mangler den ingenting – har bl.a. ESP stabilitetssystem. Bilen fås også med kraftudtag.

Fakta: Arocs:

To udgaver: Grounder og Loader.
16 forskellige motorstørrelser.
Knastaksel i kompositmateriale.
Automatgear (Powershift) for første gang i entreprenørbil.
Første elektrohydraulisk servostyring i en lastbil.
Forstærkere aksler, rammer, affjedring og bremser.
Syv førerhuse i 14 udførelser.
Specialudgaver direkte fra fabrikken.
Chaufførkomfort som i en eksportbil.
Alle sikkerhedssystemer tilgængelige.
God økonomi og optimalt miljø.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk