Iveco Stralis går til filmen – og ikke bare hvilken som helst film. Truck of the Year 2013, Iveco Stralis Hi-Way, spiller en vigtig rolle i action filmen Batman v Superman: Dawn of Justice, der har premiere I biograferne midt i påskedagene.

Filmen er nærmest skudt i baggården til hovedkontoret til FCA, Fiat Chrysler Automobiles North America i Auburn Hills – og det hænger sammen med et samarbejde mellem filmproducenten Warner Bros. Pictures og FCA og CNH Industrial, hvor Iveco hører under.

FCA og CNH har så stillet en række køretøjer til rådghed i form af en product-placement aftale – så ud over Stralis møder man i filmen også biler fra Fiat, Masarati, Alfa Romeo, Jeep og Dodge.

Drabelig biljagt
Iveco sælger på det amerikansk kontinent primært deres køretøjer i Sydamerika – men en enkelt er så kommet til USA for at spille med i Zack Snyders meget omtalte film. Her skal den køre en drabelig biljagt sammen med den kendte Batmobil.

Andre stjerner foruden Stralis er Oscar vinder Ben Affleck som Bruce Wayne (Batman) og Hynry Cavill som Clarc Kent (Superman).

Kendte skuespillere
Af andre skuespillere i filmen kan nævnes Oscar nominerede  Amy Adams (American Hustle), Jesse Eisenberg (The Social Network), Diane Lane (Unfaithful) og Laurence Fishburne (What’s Love Got to Do with It). Desuden Oscar vinder Jeremy Irons (Reversal of Fortune) and Holly Hunter (The Piano) samt Gal Gadot som Diana Prince (Wonder Woman).

Stykket er skrevet af Oscar-vinder Chris Terrio (Argo) and David S. Goyer. Filmen er  produceret af Oscar-nominerede Charles Roven (American Hustle) og Deborah Snyder.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk