Euro 6 udgaven af Isuzu D-Max er netop offentliggjort – med let ændret design og en ny 1,9 liters turbodieselmotor på 164 hk og 350 Nm i drejningsmoment.

Før kørte man med 2,5 liters motor med 163 hk og 400 Nm, men den nye Euro 6 teknik klarer det helt uden AdBlue tilsætning. Dertil kommer bedre brændstoføkonomi – og motoren skulle være mere støjsvag end tidligere.

Samme 4×4 teknik
Isuzu byder endda på forbedret garanti på fem år/200.000 km garanti mod før tre år og 100.000 km. Der er to år mellem service-eftersyn.

Som tidligere byder D-Max på 3,5 tons trailervægt og knap ét tons nyttelast. Den nye udgave bygger på samme 4×4 system, hvor man kan skifte til firehjulstræk og reduktionsgear i fart.

Alle informationer er indhentet på det britiske marked – men tekniske data og garantier skulle være de samme herhjemme.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk