Royal Automobile Club (RAC) i Australien arrangerede for nylig en test med en bil med et indbygget system, som automatisk tilpasser sig hastighed med bilistens opmærksomhed.

Det skete som led i en lokal kampagne, der sætter fokus på uopmærksomhed i trafikken.

I den forbindelse har bl.a. en række professionelle chauffører  deltaget  i  en 1.100 km lang testkørsel.

TNT Express medarrangør
Medarrangør var den australske sektion af transportselskabet TNT Express, hvis afdeling i Perth var startsted for testen.

Testturen var tredje etape i Royal Automobile Clubs (RAC) kampagne, der sætter fokus på konsekvenserne af uopmærksomhed bag rattet. For en gang skyld var TNT’s varebiler udskiftet med en specialbygget Hyundai i40 stationcar.

Den specielle bil er udstyret med teknologi, der gør den i stand til at overvåge førerens opmærksomhedsniveau via et særligt neuro-teknisk headset.

Måler hjerneaktiviteten
Her måles bilistens hjerneaktivitet med 14 sensorer, der analyserer neural søvnaktivitet, registrerer øjen- og hovedbevægelser, blinkehastighed og andre indikatorer på chaufførens opmærksomhedsniveau.

Chafføren fra TNT var særdeles rutoneret, og forsøget demonstrerede både, hvor gode professionelle chauffører er til at koncentrere sig om vejen – og hvor lidt, der skal til for at aflede opmærksomheden.

Resultat kan bruges herhjemme
”Det er et interessant forsøg, vi netop har været en lille del af. Selv om det fandt sted på den anden side af jorden, og det måske fremstår lidt science-fiction-agtigt, tager forsøget fat i et yderst aktuelt emne. Uopmærksomhed bag rattet er en af de helt store syndere, når det handler om årsager til trafikulykker. Derfor er det også et særligt indsatsområde for os og vores vognmænd,” siger  Susanne Vatta, adm. direktør i TNT Express Danmark.

Afgørende faktor ved trafikuheld
I Danmark anslår Rådet for Sikker Trafik, at uopmærksomhed er en afgørende faktor i ca. 30 pct. af alle færdselsuheld.

I en rundspørge, udarbejdet af Rådet, svarer 46 pct. af danskerne, at de har været tæt på at ende i en ulykke inden for det sidste år, fordi de var uopmærksomme i trafikken.

Ifølge australske RAC viser undersøgelser, at 12 pct. af de fatale trafikuheld i landet i 2012 skyldtes uopmærksomhed hos føreren.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk