Diesel er ikke just i vælten lige nu – så man må sige at BMW har været forudseende. De har nemlig netop gennemført et projekt sammen med Iveco, hvor de anvendte Stralis NP lastbiler, der kørte på LNG, flydende naturgas, til logistikformål – primært at transportere biler og reservedele.

Mange transportvirksomheder i Europa vælger at skifte fra diesel til flydende naturgas på deres transportenheder

Iveco og FPT, Fiat Power Train, er blandt pionerer blandt lastbilsproducenter med naturgas som drevmiddel – og har i to årtier forsket i miljørigtig transport til tunge køretøjer – og var første producent til at lancere LNG-udgave af en eksportlastbil.

Hele produktprogrammet

Siden har et par andre producenter, bl.a. Volvo og Scania, præsenteret gasdrevne lastbiler – men Iveco har som eneste producent mulighed for at tilbyde gasdrift på hele deres produktprogram – fra Daily og EuroCargo til Stralis. Sidstnævnte fås nu udover den første 400 hk udgave også i en 460 hk udgave.

Projektet med BMW handlede om en fast rute på 530 km mellem BMW’s fabrik i østrigste Steyr og deres afdeling i sydtyske Regensburg – og det lykkedes at fuldføre ruten med én optankning. Havde det været en eldreven lastbil skulle der have været foretaget flere opladninger på turen, fortæller Ivecos ingeniører.

Det var én af BMW’s transportører, Spedition Duvenbeck, der gennemførte testen, der forløb dagligt over to uger.

Forbedre miljøet

Målet med testen var at teste LNG som en mulighed til at mindske miljøpåvirkningen gennem udledning af færre skadelige stoffer på BMW’s logistik-opgaver.

Projektet kaldet “Innovation and Industry 4.0” viste, at LNG var et tilfredsstillende og miljørigtigt alternativ på længere sigt. Udledningen af NOx’er er 60 pct. mindre end i diesellastbiler og støjmæssigt er der tale om et niveau, der ligger 50 pct. under dieselmotoren. Udledningen af partikler er minimal.

Store forbedringer

LNG kan sikre 20- til 40 pct. besparelse på udgiften til brændstof og besparelse på 15 pct. i forhold til udgifterne til diesel. Støjmæssigt handler det om et støjniveauet ikke over 71 decibel.

Pierre Lahutte, CEO og præsident for IVECO, peger på, at Iveco ser et stærkt stigende antal producenter og logistikvirksomheder, som ser LNG som en løsning for deres logistikopgaver. Og mange har valgt Iveco til at udføre opgaverne – set i lyset af vores erfaringer, som vi har udviklet over de seneste 20 år.

I Storbritannien er Iveco Stralis NP allerede blevet kåret som ”Low Carbon Truck of the Year”.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk