Dachser, én af Europas største logistik-koncerner med hovedsæde i Tyskland, satser mange kræfter på at uddanne fremtidens motiverede medarbejdere.

Uddannelserne foregår over hele Europa – deriblandt herhjemme, hvor der gennemføres tosporede uddannelser med skoleforløb g virksomhedspraktik.

Alle uddannelser er baseret på det tosporede uddannelsesprogram hos Dachser i Tyskland, hvor de fleste uddannelser også foregår.

Lige nu er er 82 elever, praktikanter og studerende over hele Tyskland er startet i uddannelsesforløb hos Dachser – det er flere end nogensinde før.

1.511 nye rekrutter
Dachser har også sat en ny rekord for antallet af erhvervschauffører. 87 unge chauffører har valgt at påbegynde et uddannelsesforløb hos Dachser i år. Den familieejede virksomhed uddanner i alt 1.511 nye “rekrutter” i 76 filialer rundtomkring i Tyskland. Uden for Tyskland er antallet af logistik-trainees 255.

Hos den familieejede logistikvirksomhed Dachser har i alt 639 nye rekrutter taget hul på deres karriere inden for følgende områder: spedition og logistik, administration, IT, warehousing, lagerlogistik og professionel lastbilkørsel. Derudover har 43 studerende påbegyndt et kursusforløb inden for forretningsledelse med fokus på spedition, transport eller logistik.

Flest i spedition og logistik
Den mest populære karrierevej for elever og studerende hos Dachser er uddannelsen inden for spedition og logistik, der står for 322 af lærepladserne, skarpt efterfulgt af lagerlogistik og lagerspecialist med henholdsvis 110 og 99 elever og lærlinge.

Antallet af lærlinge og elever hos Dachser har haft et stabilt højt niveau i de seneste år, hvor omkring 10 procent af virksomhedens samlede arbejdskraft er ansatte i uddannelsesforløb. Samtidig er der positive fremtidsudsigter for en fast ansættelse, når eleverne har fuldført deres uddannelse.

Uddannelse med kvalitet
”Vi lægger stor vægt på at ansætte folk inde fra virksomheden – det er en af grundene til, at vi satser så stort på at udvikle talenter. Forventningerne til logistikmedarbejderne bliver større og større, så uddannelsernes kvalitet er afgørende for en succesfuld karriere,” siger Martina Szautner, Corporate Director for Human Resources hos Dachser i Tyskland.

I alt 150 up-and-coming lastbilchauffører i forskellige aldersgrupper er under uddannelse hos Dachser. Igen i år har den familieejede virksomhed udfyldt endnu flere lærepladser på dette område end sidste år.

Kvindelige lastbilchauffører
”Vi er især glade for, at tolv unge kvinder har valgt netop denne karrierevej. Det betyder, at den generelle opfattelse af faget har ændret sig. Professionel lastbilkørsel er ikke længere forbeholdt mændene,” siger Martina Szautner.

Den familieejede virksomhed giver sine elever og studerende de nødvendige redskaber og know-how inden for logistik samt uddanner dem med et klart værdisæt.

”Logistik er et moderne og komplekst felt med stærkt fokus på fremtidige markeder. Missionen med vores uddannelsesprogrammer er at gøre de mange spændende karriereveje inden for logistik til et attraktivt valg for unge mennesker,” siger Martina Szautner.

Om Dachser:
Dachser er en familieejet virksomhed med hovedkvarter i Kempten i Tyskland. Virksomheden er blandt de førende logistikvirksomheder i Europa.

Dachser leverer omfattende transportlogistik, oplagring og kundespecifikke services inden for tre forretningsområder: Dachser European Logistics, Dachser Food Logistics og Dachser Air & Sea Logistics.

Omfattende og tværfaglige serviceydelser som f.eks. kontraktlogistik, konsulent- og rådgivningsydelser samt industrispecifikke løsninger er også indeholdt i virksomhedens produktportefølje. Et velfungerende transportnetværk – både i Europa og oversøisk – og informationsteknologi, der er fuldt integreret i alle virksomhedens systemer er basis for levering af intelligente logistikløsninger i hele verden.

Med 26.500 medarbejdere på 428 faciliteter over hele verden opnåede Dachser i 2015 en omsætning på 42 mia. kroner og håndterede i alt 78,1 millioner forsendelser med en samlet vægt på 37,3 millioner tons. Dachser er repræsenteret med egne organisationer i 43 lande.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk