Ingeniør og modelbygger hos LEGO i Billund, Anders Gaasedal Christensen, har på otte måneder bygget en tro kopi af Volvo lastbilen ”Mean Green” af 3.500 LEGO-klodser. 150 timer har det taget danskeren at bygge modellen ud fra LEGO’s normale sortiment.

Volvo Trucks ”Mean Green” (den sparsommelige grønne) er verdens hurtigste hybridlastbil, som slog to verdensrekorder i USA i fjor med test- og racerkører Boije Ovebrink bag rattet.
Forleden blev modellastbilen givet som gave til Claes Nilsson, chef for Volvo Trucks, under en ceremoni på virksomhedens hovedkontor. Med i Göteborg var også Boije Ovebrink.

Inspireret på lastbil-messe
”Jeg fik inspirationen til at bygge ”Mean Green,” da jeg talte med Boije Ovebrink på Volvo Trucks stand på IAA messen i Tyskland. “Mean Green” har en interessant teknik og et anderledes design, som skiller sig ud fra almindelige lastvogne, siger Anders Gaasedal Christensen.

Han var også modelbygger, mens hans læste til ingeniør – og under studietiden var det en kreativ måde at koble af på. Bagefter blev det til et drømmejob i den verdensomspændende Billund virksomhed – først som konstruktør og senere som testingeniør.

Drivlinen er præcis som resten af bilen meget detaljeret, og der findes både en diesel- og elmotor til modellen.

Volvo-chef er imponeret
”Jeg er virkelig imponeret over, hvor detaljeret modellen er, og jeg sætter stor pris på det engagement, der ligger bag arbejdet med modellen, siger Claes Nilsson.

Mean Green, som ligger til grund for LEGO-modellen, er en trækker med aerodynamisk chassis, som ikke ser ud som en almindelig Volvo-lastvogn. På trods af dette består den næsten udelukkende af komponenter fra produktionen af Volvos produktfamilie, bl.a. et Volvo VN førerhus og chassis. Volvo VN sælges primært i USA.

”Ambitionen var at få så mange detaljer med som muligt. Volvo Trucks har hele tiden været meget engagerede, og har støttet mig med bl.a. billeder og tegninger, så det har været et udsædvanligt sjovt projekt, siger Anders Gaasedal Christensen.

”Mean Green” har den virkelige verden en speciel Volvo D16-motor og en modificeret udgave af Volvos automatiske I-Shift-gearkasse, som arbejder sammen med den hybrid-elektriske motor. Kombinationen af en elektrisk motor og Volvo D16-dieselmotor leverer 2.100 hestekræfter og tæt på 6.780 Nm i omdrejningsmoment – hvoraf 200 hestekræfter og 1.200 Nm kommer fra den elektriske motor.

Fakta om “Mean Green”:
“Mean Green” slog to verdensrekorder i fart i april 2012 på Wendover flyvepladsen i Utah i USA.
Flyvende kilometer; 236,577 km/h og stående kilometer: 153,252 km/h.
Hastighedsrekorden blev slået fast af the United States Auto Club, en udvidelse af Fédération Internationale de l’Automobile (FIA), som er motorsportens internationale styrende organ.
Fakta om LEGO-modellen:
Antal klodser: ca. 3.500
Skala: 1:10 (baseret på størrelsen på de største legohjul i sortimentet)
Vægt: 4,6 kilo
Længde: 65,5 cm
Bredde: 23 cm
Højde: 24 cm

Leave A Reply