Allerede i 60’erne kunne man få biler med forlygter, hvor lyskeglen fulgte rattets bevægelser, så vejbanen foran bilen altid var oplyst, selv når vejen drejede. Her var Citroën var pionerer med deres ID 19 og 21 modeller. Siden er systemet blevet forfinet af mange producenter

Men princippet med drejelige forlygter kan yderligere raffineres, og det arbejde er Opels ingeniører i Rüsselsheim i gang med sammen med Darmstadts tekniske universitet.

”Vi har gennem to år arbejdet med ideen om at førerens blik skal styre lysets retning. Det har nogle fordele, der kan være til gavn for trafiksikkerheden,” siger Ingolf Schneider, direktør for Opels lystekniske afdeling.

10 kameraer
Avancerede systemer benytter op til ti kameraer for at følge øjets bevægelser. I første omgang har Opel  opnået ganske gode resultater med ét enkelt web-kamera med fokus på førerens hoved, næse og øjne for at finde frem til førerens synsfelt.

Data opsamlet af kameraet sender informationerne til små motorer, der styrer lygterne, så lyset tilpasses førerens blik. Problemet var dog, at der gik for lang tid fra beregningen af data blev indsamlet gennem kameraet til lyskeglen blev justeret.

Nu arbejdes der hen mod et kamera med infrarøde sensorer og dioder, der scanner førerens øjne mere end 50 gange i sekundet, fra det begynder at bliver mørkt. Man anvender hurtigere systemet – og elmotorer i lygterne giver en lynhurtig reaktion fra forlygterne, når chaufføren drejer blikket.

Glidende forløb
Opel har samtidig løst problemet med, at vi kortvarigt kikker mere eller mindre tilfældige steder hen, selv når vi kører bil. I de tilfælde er det jo ikke hensigtsmæssigt, at lyset følger øjnenes bevægelse. Ingeniørerne har derfor udviklet en logaritme med en vis forsinkelse, så lyskeglen ændrer retning i et glidende forløb i stedet for at gøre det rykvis.   

Men den nye udvikling har lange udsigter. Foreløbig har Opel ikke biler, hvor det menneskelige øje styrer lyset. Næste skridt er LED matrix forlygter, der snart introduceres, og denne teknologi gør det muligt at køre med permanent langt lys uden at blænde modkørende.

Forlygterne i LED matrix teknologi består af mange små lyskilder, der individuelt kan tændes os slukkes afhængig af, hvor eventuelt modkørende befinder sig. Denne teknologi introduceres i en ny Opel inden for de kommende 18 måneder.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk