Kan man lide et super præcist styretøj og en fast affjedring, der ikke er for hård, så en Zafira fra Opel det bedste tilbud lige nu på MPV-markedet.

Vi har prøvet to såkaldte gulplade MPV’er, Peuget 5008 Van samt Zafira Flexivan – der kom i finalen både ved Årets Bil 2012 kåringen og Årets Varebil 2012 kåringen i fjor – og sejrene var fortjente.

De suveræne køreegenskaber, der er frembragt ved at bruge undervognen fra Insignia og Astra, bliver man glade for, når man kører rundt på landevejene for sin virksomhed.

Samtidig er kvaliteten fra den forrige Zafira hævet gevaldigt – med slægtsskabet med Insignia, og her er den også en tak over 5008, der dog koster mindre i den testede version.

Klarer læsset bedre
Peugeot 5008 er bestemt ikke ringe, men knap så skarp – og måske en kende for blød i opsætningen, hvad der dog er mange, der godt kan lide. Men den faste afdæmpning i Zafira betyder også, at man selv med læs har det gode vejgreb i behold.

Begge biler har selvfølgelig fuld sikkerhedspakke med elektronisk stabilitets kontrol (esc/esp), der kompenserer for chaufførens fejl samt gardin airbags. Peugeot har ekstra udstyret testbilen med afspejling af speedometret oppe i forruden, som er en sikkerhedsmæssig gevinst. Så her har Peugeot fordelen. Det er i øvrigt en detalje, jeg først så på en GM bil i USA i 80’erne.

Begge varerum er i samme størrelse – med ens læssehøjde på 64 cm. Begge har generelt god aflæggeplads – med aflæggerum under varerumsgulvet. Men Peugeot’en mangler et sted, man kan stille kaffekoppen. Zafira har seks fastgørelseskroge i gulvet. 5008 har med god vilje et par stykker. Til gengæld er der små aflæggerum i gulvet fortil.

Stop-start teknik
På miljøsiden har Opel udstyret den 2-liters, 130 hestes EcoFlex motor med stop-start teknik, som sparer på de dyre dråber: hele 22,2 km/l, hvor den 150 hestes 2-liter Peugeot HDI diesel kun når 17,2 km/l. Så må man ned i 1,6-liters motoren hos Peugeot for at nå over de 20 km/l.

Til gengæld er 5008 en anelse hurtigere. Med 195 km/t to km/t hurtigere – og med 10 sekunder til 100 km/t 1,4 sekunder hurtigere. Peugeot’en er også smidigere – den trækker i sjette fra 60 km/t ved 1.100 omdrejninger, mens Zafira må op på 75 km/t ved 1.200 omdrejninger – men det er jo typisk for en øko-bil som denne Zafira, at den er højere gearet. Det betyder også lidt højere støjniveau. Til gengæld slipper man billigere i grøn ejerafgift.

God aflæggeplads
Bag rattet sad jeg bedst i Zafira testbilen. Fastede sæder og anti-whiplash nakkestøtter, justerbart rat i to retninger (dog kun i plast), speedpilot, sædevarme og alufælge. I 5008 er udstyrsniveauet i testbilen højere – men som i Zafira er der ikke lås på handskerummet – og aflæggepladsen er bedre i Zafira. I gamle dage havde Zafira trinløs indstilling af sæderyggen (med rulle) – det er slut, så her ligner den 5008. Begge har sædevarme – 5008 har regnsensor i testbil-udgaven og begge har 2-zone klimaanlæg.

Opel har udstyret bilen med det såkaldte flex-rail system, hvor man mellem sæderne har en kombination af opbevaringsrum og et fleksibelt midterboks med armlæn.

Vil man have en smidigere Zafira må man op i modellen med 165 hk – eller ned i den 1,4 liters benzin-turboudgave, der har den smidighed, den testede model mangler.

Designmæssigt har Opel lagt sig op af elhybrid bilen Ampera med samme lygtedesign. Den kompakte MPV klasse blev i øvrigt opfundet af Opel med den første Zafira i 1999. Siden har næsten alle andre mærker kopieret tyskeren.

Fakta

Opel Zafira 2,0 CDTi EcoFlex Flexivan Enjoy
Motor: 4 cyl. Turbodiesel, 2-liter. Euro 5.
Ydelse: 130 hk ved 4.000 omdr.
Moment: 300 Nm ved 1.750-2.500 omdr.
Totalvægt/lasteevne: 2.425/702 kg.
Anhængervægt m bremser: 1.300 kg.
Varerum: ca. 1.700 liter.
Bremser: Esc/esp, antispin, EBD, EBA.
Sikkerhed: Gardin airbags, active nakkestøtter, forlygtevaskere.
Gear: 6.
CO2: 119 gram/km.
Økonomi: 22,2 km/l.
Grøn afgift pr. år: 2.600 kr.
Pris: 243.000 kr. ekskl. moms.
Afskrivning: 68,17 pct.
Leasingpris:  4.527md. over 36 mdr./90.000 km.

Peugeot 5008 2,0 HDI Van:
Motor: 4 cyl. Turbodiesel.
Ydelse: 150 hk v. 3.750 omdr.
Moment: 340 Nm v. 2.000 omdr
Totalvægt/lasteevne: ca. 1.700 liter.
Anhængervægt m. bremser: 1.200 kg.
Bremser: Esc/esp, abs, antispin, EBD.
Sikkerhed: Gardinairbags,
Gear: 6.
CO2: 149 gram/km
Økonomi: 17,5 km/l.
Grøn ejerafgift pr. år: 3.860 kr.
Pris: 205.990 kr. plus moms
Afskrivning: 64,66 pct.
Leasing: 4.527 kr. pr md. over 36 mdr/90.000 km.

Plusser:

Opel Zafira Flexivan:

Køreegenskaber
Indretning af varerum
Økonomi.

Peugeot 5008:
Udstyr
Smidig motor.
Præstationer.

Minusser:

Opel Zafira
Smidighed.
Udstyr.
Motorstøj.

Peugeot 5008:
Aflæggeplads.
Mangler fastgøringskroge.
Blødt affjedret.

Kilde: Leasingpriser fra LeasePlan Danmark. Afskrivningstal fra Bilpriser.dk.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk