I hele Europa skifter flere og flere transportvirksomheder til gasdrift på varebiler – men ikke herhjemme, hvor beskatning gør det for dyrt.

Salget af gas-udgaven af Iveco Daily NP (Natural Power) går strygende – bare ikke i Danmark.

Senest har bl.a. Finland ændret på beskatningen af naturgas, så det pludselig betaler sig at investere i en gas-varebil – som ved brug af biodiesel har meget begrænset forurening (op til 95 pct. CO2-besparelse i forhold til diesel).

Ganske få enheder

I Danmark er der kun solgt en håndfuld Iveco Daily NP om året.

Nu er der vel kun 11 pct. biodiesel i gasnettet – et tal, der dog stiger løbende. Resten er naturgas – men dels er naturgas også mindre forurenende end diesel, dels betaler firmaer med biogas-beviser for den grønne gas. Det forbedrer også CO2 regnskabet.

Herhjemme er der ikke politisk flertal for en lignende ændring – ligesom vi måske kommer til at se langt efter en totalomlægning af bilafgifterne til en teknisk- i stedet for værdibaseret afgift.

For stor vægtafgift

Eksempelvis er vægtafgiften meget større end for dieselbiler – dertil kommer dyrere gas end diesel ved standeren (et kg. gas koster 12 kr. – et kg. diesel ni kr.). Ude i Europa er gasprisen fra fem kroner pr. liter.

Endelig kommer det faktum, at en gasbil er dyrere i indkøb på grund af de store gastanke, der er monteret under bilen.

Teknisk er NP-udgaven en diesel motorblok med topstykke med tændrør som i en benzindrevet bil. Det er således stadig Ivecos kendte tre-liter motor og ydelsen er 136 hk.

Benzintank på 15 liter

Der er ekstra en 15-liter reserve benzin-tank, hvis man kommer ud i et områder uden mulighed for at tanke gas. P.t. er der 17 tanknings-steder herhjemme.

Nyttelasten i Daily-NP opgives til cirka 850 kg. En anelse mindre end i en dieseludgave. Gastankene vejer ekstra mens motoren i gas-udgave er lidt lettere. Trailervægten er cirka tre tons.

Vi har tidligere kørt den nye Iveco Daily BluePower serie ved præsentationen sidste sommer i Italien i alle udgaver.

Hi-Matic automatgear

Nyt ved NP udgaven er, at nu har samme otte-trins HiMatic automatgear, som kan fås i diesel-udgaven.

Bilen er både støjsvag og smidig, og det er en stor behagelig i det daglige, hvor de meget bløde gearskift betyder sikrere kørsel. Gasmotoren imponerer ved sine præstationer og særdeles lave støjniveau.

Og ifølge FPT, Fiat Power Train, er Daily NP totaløkonomisk 35 pct. bedre end dieselmotorerne. Den otte trins Hi-Matic automatgearkasse sikrer 2,5 pct. mindre forbrug.

Færre emissioner

Gasudgaverne udleder 76 pct. færre partikler og 12 pct. mindre NOx end Daily med 3-liter dieselmotor.

Vi har netop prøvet Daily NP på dansk asfalt – med en last på 500 kg. Alligevel var den hurtig og smidig i trafikken. Man skal vænne sig til en let summende lys ved acceleration. I øvrigt kan man vælge imellem ”power” og ”eco” gearskift alt efter chaufførens temperament.

Varerummet var fuldt beklædt og havde 10 fastgørlseskroge plus LED belysning. Der er også aflæggeplads under passager-bænken og i det hele taget masser af aflæggeplads i kabinen, over forruden og i dørene. Bagdørene kunne åbner 265 grader.

Passagerer sidder lodret

Man sidder godt bag rattet – men rattet kan kun indstilles horizontalt. Sædet er højdejusterbart og med varme. Passagererne sidder meget lodret, og det trætter i længden. Et plus en testbilens klimaanlæg (ekstra).

Kabinen byder også på tre kopholdere, to USB stik, pop-op papirholder over instrumentbrættet, skriveplade med papirklemme på bagsiden af det vipbare midterryglæn og læderrat, blinklys i sidespejle (med varme).

Blue Power modellerne i Daily serien, som jo vandt prisen Van of the Year 2018, omfatter også den testede gas-udgave. Modellerne kendetegnes ved et blåt kølergitter og blå elementer og blå stiklinger i kabinen. Alufælgene kan også fås i blåt design – men var nu grå på testbilen.

Fakta Iveco Daily NP Blue Power:
Motor: 4 cyl. Gas. Euro 6.
Slagvolumen: 2.998 ccm.
Ydelse: 136 hk v. 2.730-3.500 omdr.
Moment: 350 Nm. v. 1.500-2.730 omdr.
Gear: 8 trins aut.
Chassis: rammekonstruktion.
Rækkevidde: ca. 450 km (plus 80 km med benzin)
Varerum: 12 kubikmeter.
Totalvægt: 3.500 kg.
Nyttelast: Ca. 850 kg.
Ballast i testbil: Ca. 500 kg.
Trailervægt: Ca. 3.000 kg.
Dæk: Michelin Agilis Alpin 225/65 R 16
Affjedring: Uafhængig for/stiv bagaksel.
Ekstraudstyr: 21.980 kr. plus moms.
Indretning af varerum: 22.379 kr. plus moms.
Pris testbil: 430.359 kr. plus moms

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk