Venstre- og højrefløjen har ikke samme opfattelse af, hvordan man bedst gennemfører fartkontroller. Kun er man enige om, at farten dræber – og at der skal foregår en kontrol.
Venstrefløjen skrottede ved deres tiltrædelse for fire år siden højrefløjens mere end fire årige projekt med at opstille faste kameraer – såkaldte stærekasser – som findes i bl.a. Sverige og Tyskland.
Nu vil højrefløjen spole tilbage, skrotte fotovognene – de fleste opbygget på dyre VW Caravelle minibusser – og til at købe op mod 500 stærekasser, som var planen indtil regeringsskiftet i 2011.
Firedobling af fotovogne
Det er kun seks måneder side, at den tidligere regering firedoblede antallet af fotovogne – efter forsinkelser på grund af tekniske problemer.
Politiets ressourcer skal bruges anderledes ved at udskifte bemandede vogne med stærekasser
Transportminister Hans Christian Schmidt (V) og den øvrige regering synes at antallet af fotovogne er for højt – for det kræver bemanding af politifolk, som med stærekasser kunne sættes til egentligt politiarbejde.
Nedsat udvalg
For at se nøjere på problemstillingen har ministeren nu nedsat et udvalg, der inden Nytår skal vende tilbage med et forslag om, hvor mange af disse fotovogne, der skal ud af tjeneste. Hele højrefløjen støtter op om ministeren.
Selvfølgelig er der også mange bilister, der har følt, at stederne, hvor fotovognene har været stillet op, har indikeret, at de var pengemaskiner – bl.a. når de var opstillet i industrikvarterer med brede veje
Dengang afviste Socialdemokraterne idéen med henvisning til trafiksikkerheden, mens Dansk Folkeparti og Liberal Alliance bakkede op. Venstre var mere nølende, men nu lyder der altså klare toner fra partiet.
Stærekasser var forældede
Med faste stærekasser alene vil det også være svært at foretage fartkontroller ved vejarbejder.
Ifølge Transportmagasinet forklarede trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet i foråret, at man var gået væk fra stærekasserne, fordi teknologien indhentede dem.
Men GPS i sin bil får man således en advarsel 15 sekunder, inden stærekassen kommer, hvor man så sænker farten. Derefter accelererer man op igen, når man er kørt forbi, som han Lahrmann udtrykte det.
Faktaboks: Stærekasser eller fotovogne:
2007: VK-regeringen annoncerer i sit regeringsgrundlag, at den vil tage initiativ til, at der opsættes stærekasser.
2009: I løbet af året bliver 10 stærekasser opstillet på Sjælland som led i et forsøg.
2010: En rapport fra DTU Transport konkluderer, at stærekasser har givet et fald i gennemsnitshastigheden på 10-11 kilometer i timen på landeveje og 5-6 kilometer i timen i byerne. Det vurderes, at 500 stærekasser vil kunne forhindre mellem 11 og 16 procent af ulykkerne.
2011: Politiet anbefaler, at der opsættes minimum 500 stærekasser.
2012: Den nye S-R-SF-regering lancerer en trafiksikkerhedspakke, hvor de planlagte 500 stærekasser bliver skrottet. I stedet går planen ud på blandt andet at firedoble antallet af flytbare fotovogne, ATK-vogne, fra 25 til 100.
2013: De indkøbte 75 fotovogne bliver forsinket halvandet år, fordi teknologien til 30 millioner kroner er forsinket.
2013: Regeringen og Enhedslisten beslutter, at der skal sættes stærekasser op på de danske veje alligevel. I 2015 er man dog ikke kommet længere, end at politiet skal til påbegynde et forsøg med stærekasser over Øresundsforbindelsen.
Januar 2015: Politiet sætter gang i brugen af sine 75 nye fotovogne.
August 2015: Fængselsbetjentenes forbund tilbyder at bemande fotovognene i stedet for betjente. Der er allerede et forsøg i gang med at have HK-ansatte i fotovognene.
August 2015: Transportminister Hans Christian Schmidt (V) vil skrotte de bemandede fotovogne og erstatte dem med flere stærekasser.
—
Kilder: /Ritzau og Transportmagasinet
