Nu begynder jagten på verdens bedste kranfører. En præmie med en værdi på 25.000 Euro står på spil og SAWO inviterer kranførere i hele landet til at dyste på Vestfyn.

Det starter hos SAWO på Vestfyn Trækker den 23.-25. maj 2014. Her kan kunderne kvalificere sig mellem kranførerne i Danmark. Vinderen vinder et kroophold for to og går videre sig til den store internationale finale i 2015.

Kranarbejde er et præcisionsarbejde. Arbejdet skal udføres hurtigt men det er også vigtigt at sikkerheden er i orden. Det sætter SAWO på prøve i konkurrencen.

Testens forløb
Tidtagningen starter med kranen i parkeret position. Med en last hængende i krogen, skal kranføreren køre forbi et antal dunke, under en bom og ned i en tønde. Nogle dunke på banen skal de vælte og andre skal de absolut ikke vælte – det giver nemlig straf tid. Tiden slutter, når kranen igen er parkeret og signallampen lyser.

Førstepræmien i den store internationale finale er 20.000 Euro ved næste Hiab krankøb og en rejsecheck til kranføreren på 5.000 Euro. Andenpræmien er en rejsecheck på 3.000 Euro. Tredjepræmien er en rejsecheck på 2.000 Euro.

Tilmelding
Udfordreren Eric har sat en tid på banen. Eric har fået sit navn efter Eric Sundin, som var med til at starte Hiab i 1944. Kunderne opfordres til at slå Erics tid – derfor skal de skynde sig at melde sig til på sawo@sawo.dk og oplyse, hvilken dag, som de ønsker at deltage på messen samt eventuel tidspunkt.

Alle kranførere med krancertifikat er velkomne. Se hvordan man skal klare banen på SAWO’s hjemmeside, hvor man også kan se en film om konkurrencen.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk