Produktionen af den nye ID Buzz på Volkswagen Nutzfahrzeuges fabrik i Hannover er sat på pause. Årsagen er problemer med batteriet.

Det oplyser Nord Deutsche Rundfunk (NDR) på sin hjemmesiden – ifølge det tyske fagblad “Automobilwoche.”

Årsagen skulle være problemer med batteriet. Under kvalitetskontrol af leverandøren, er der konstateret fejl, som fabrikken bekræftede over for NDR i sidste uge.

Genoptages i juli

Men produktionen skulle dog blive genoptaget i begyndelsen af juli, meddeler fabrikken.
Til dato er der produceret omkring 500 ID.BUZZ – men de er dog endnu ikke leveret til slutkunderne.

Den lokale avis – “Hannoverische Allgemeine Zeitung” – skulle nogle cellemoduler ikke give den ønskede ydeevne. Konsekvenserne er spændingsfald, som reducerer køretøjets rækkevidde – og muligvis også har indflydelse på batteriets levetid.

130.000 enheder om året

Siden produktionsstarten i slutningen af maj er der ifølge VW dagligt blevet færdiggjort 45 biler på fabrikken i Hannover.

Ved udgangen af året skal produktionen øges til 140 nye køretøjer om dagen. I fremtiden kan der årligt produceres 130.000 ID BUZZ i Hannover.

Pressetests i København

Markedslanceringen i Europa er planlagt til efteråret, og forsalget er allerede begyndt i sidste måned. Ved udgangen af i år forventes omkring 15.000 ID Buzz at blive solgt.

Pressetests er henlagt til København – og vil foregå i løbet af august måned.

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk