Copenhagen Historic Grand Prix osede af gamle racerbiler – men udviklingen hen imod elektriske biler tager til. Der er race for elbiler – og der er udstillet mange nye elbiler.
Men også el-varebiler fandt vej til løbet på Bellahøj i form af det nye kinesiske bilmærke Maxus.
Tre sjællandske Maxus-bilforhandlere gik sammen om udstillingen – det var Det Grønne Autohus i Hvidovre, Grome Automobiler i Farum – og Trio Biler i Ballerup.
Man havde taget alle modellerne med til Bellehøj – og det vil sige e-Deliver 3, e-Deliver 9 og personbilen Euniq, som i øvrigt også kan tilbydes på gule nummerplader til 299.000 kr. – hvor man kun sparer momsen i forhold til hvidpladeudgaven.
Nyeste batteriudvikling
”Alle bilerne er udviklet fra bunden som elbiler – og der er tale om nyeste batteriudvikling fra en stor kinesisk koncern som SAIC, der også har mange års erfaring i at producere batterier og elkomponenter.
Batterier, som kan holde på strømmen,” forklarede sælger Finn Ørtz fra Det Grønne Autohus.
Faktisk bygges også en Euniq Van som fabriksudgave, der dog ikke har fundet vej hertil endnu – men den findes i Norge, hvor importselskabet RCA også står bag importen til Danmark.
e-Deliver 9 premiere
Nyeste model er e-Deliver 9, som med en rækkevidde på 225 kilometer p.t. overgår andre el-varebiler i samme størrelse.
e-Deliver 3 har været lidt længere i produktion end e-Deliver 9, der afløser EV80 modellen. I øvrigt understreger de to sælgere, at der ikke er leveringstid på bilerne.
Som noget nyt er Det Grønne Autohus i Hvidovre også begyndt at leje de elektriske varebiler ud – så kunder kan lære dem bedre at kende.
Spændende event
”Det har vi haft stor glæde af,” sagde Finn Ørtz.
Interessen på Bellahøj var heller ikke til at tage fejl af – for her kom mange mennesker forbi standen.
”Dette event er meget spændende for os, fordi der kommer en meget bred gruppe af mennesker her,” sagde Eva Lilli Durafour, sælger hos Grome Automobiler.
80 pct. fra erhvervlivet
Begge bilsælgere mærkede interessen for el-varebilerne, som jo er en del af fremtidens transport. Og det var ikke mindst den store rækkevidde, der blev lagt mærke til.
”Jeg vil tro, at 80 procent af de folk, der kommer her til løbet, er fra firmaer – både inviterede og personale på standene,” siger Finn Ørtz.