Det er cirka ni år siden, at entreprenørvirksomheden Gravemesteren ApS på Lolland investerede i én af de første Isuzu D-Max pick up køretøjer i Danmark.

Nu er det på tide at investere i en ekstra bil – og indehaver Michael Kjøller har været så tilfreds med den første model, at han har fået leveret endnu en D-Max udgave.

Bilen blev opbygget af Isuzu Danmark – og forleden leveret af salgschef hos Fyns Bilsalg i Bogense, Martin Knudsen.

Udtænker specialbiler

Det er ikke en standardbil. Den er ombygget og skræddersyet efter firmaets behov – med større lad med aluminiumssider, presenning og sikkerhedsbøjle.

Isuzu Danmarks motto er: “Kan du tænke det, så kan vi lave det!”

Og det blev tydeligt illustreret i den lollandske D-Max, der er blevet udstyret med en række funktioner, som gør den til præcis det arbejdsredskab, Michael Kjøller skal bruge, for at løse helt specifikke arbejdsopgaver.

Luftaffjedring på bagakslen

Totalvægten er også øget – og der er monteret luftaffjedring på bagakslen for at sikre optimal håndtering og kapacitet.

Køretøjet er nu også udstyret med en inverter til 220 Volt – en praktisk tilføjelse Michael Kjøller, der nu kan oplade sit elektriske værktøj direkte fra køretøjet.

Grove off road dæk

Dertil kommer specialdæk med groft mønster, som skal sikre trækkraft og ydeevne under udfordrende terrænforhold.

Det nyinstallerede oliefyr skal ydermere sikre optimal komfort under alle vejrforhold.

Dertil kommer ekstramonterede ekstra fjernlygter, arbejdslygter samt blitzblink hele vejen rundt for at øge synlighed og sikkerhed – såvel under kørsel som under ekstreme arbejdsforhold.

Opfylde behovene

“Jeg har haft stor succes med min første Isuzu D-Max, og med de skræddersyede tilpasninger på den nye D-Max er jeg sikker på, at den vil opfylde mine specifikke behov og forventninger,” siger Michael Kjøller.

Salgsdirektør hos Isuzu Danmark, René Andersen, ser den seneste D-Max aflevering som en styrkelse af engagementet i at levere pålidelige og tilpassede køretøjer til erhvervslivet.

”Den skræddersyede D-Max er endnu et eksempel på, hvordan vi formår at imødekomme kundernes unikke krav og behov,” siger René Andersen.

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk