Ford of Europe har netop løftet sløret for en helt ny udgave af deres mellemklasse varebil Connect.

Bilen produceres i Polen som led i Fords samarbejde med Volkswagen.

Volkswagen lancerede deres søstermodel ”Caddy” for mere end to år siden, men først nu er der ifølge Ford of Europe produktionspladser nok på fabrikken i Poznan i Polen, til at Ford kan gå på markedet med deres nye Connect Van.

Personbilsudgave siden 2021

Bilen har dog været tilgængelig på en række markeder i personbilsudgaven ”Tourneo.” Den havde verdenspremiere allerede på transportmessen i franske Lyon i 2021.

Den nye Connect, der er tredje generation af Fords mellemklasse-Van, kan bestilles nu – og de første kunder i Europa kan forvente at få den leveret allerede i næste måned eller i april.

Plug-in hybrid sidst på året

”I fjerde kvartal i år vil det være muligt at få bilen i plug-in hybrid udgave med en rækkevidde på op til 110 km,” fortalte Chief Program Engineer hos Ford of Europe, Frank Butt, ved et preview-møde i Spanien for nylig.

Man kan oplade bilen med 11 kW i virksomhedens wall-box eller med 50 kW i en hurtiglader.

Danske kunder kan bestille plug-in hybrid udgaverne her i foråret i ”Trend” og ”Limited” udgaver, er meldingen fra Ford Danmark. Priser vil blive offentliggjort tættere på lanceringen.

Ingen ren elektrisk udgave

Tre forskellige køremåder hjælper med at skabe den mest optimale kørsel. Her kan man vælge mellem at køre på ren el, en kombination mellem el og benzin eller på ren benzin, hvor man gemmer den elektriske rækkevidde til senere brug – for eksempel ved kørsel i byen.

En ren elektrisk udgave af Connect er p.t. ikke planlagt – her må man vælge f.eks. Courier Electric og Custom Electric, der lanceres senere i år eller i 2025 – alt efter marked.

Først som diesel

I første omgang bliver der tale om diesel udgave med Volkswagens kendte 2-liters teknik med 122 hk.

Der bliver valg imellem 7-trins dobbeltkoblings automat-gearkasse eller 7-trins manuel gearkasse. En diesel-variant med 102 hk og manuelt gear er også tilgængelig. Forbruget er op til 20,8 km/l.

Transit Connect har fået et varerum der giver en øget volumen på 3,1- eller 3,7 kubikmeter afhængig af varebilens akselafstand. Der er valg imellem to akselafstande. Bilen produceres også som dobbeltkabine med fleksibel skillevæg, der kører på skinner.

Op til 1.500 kg. trailervægt

Maksimal nyttelast er 820 kg, mens bilen kan trække op til 1.500 kg. Det er 100 kg mere end plug-in udgaven ifølge Ford.

Vi kan også nævne sikkerhedssystemer som blindvinkelassistent, nødbremse, LED lygter for og bag, bakkamera samt Pro-trailer assist og pre-collision Assist.

Adaptiv fartpilot fås også – men formentlig som ekstraudstyr. Man kan også vælge stemmestyring og de ergonomisk rigtige AGR sæder. Også 4×4-udgaver af Connect er muligt.

Øge elektrificeringen

“I løbet af de sidste to år har vi elektrificeret Ford Transit-serien for at hjælpe vores varebilskunder med at øge elektrificeringen af deres virksomheder. Vores helt nye Transit Connect er endnu en vigtig brik på denne mission,” udtaler Hans Schep, general manager, Ford Pro.

Nyheden om den nye Transit Connect plug-in hybrid udgave skal ses i forlængelse af Fords store modelprogram for varebiler, der blandt andet tæller de nye udgaver af Transit Custom (Årets Varebil i Europa 2024) og Transit Courier.

El-udgave kom i 2011 – i USA

Første generation af Transit Connect kom frem i 2002 og blev bygget i Rumænien og Tyrkiet. Anden generation kom frem i 2012 med produktion i Spanien.

Produktionen stoppede i 2022. De to generationer af Connect blev kåret til International Van of the Year for henholdsvis 2003 og 2014.

En elektrisk udgave kom i 2011 – og blev produceret i USA af Azure Dynamics Corporation. Den kom ikke til salg i Danmark.

 

 

Volkswagen lancerede deres søstermodel ”Caddy” for mere end to år siden, men først nu er der produktionspladser nok på fabrikken i Poznan i Polen, til at Ford kan gå på markedet med deres nye Connect Van.

Bilen har dog været tilgængelig på en række markeder i personbilsudgaven ”Tourneo.” Den havde verdenspremiere allerede på transportmessen i franske Lyon i 2021.

Den nye Connect, der er tredje generation af Fords mellemklasse-Van, kan bestilles nu – og de første kunder i Europa kan forvente at få den leveret allerede i næste måned eller i april.

”I fjerde kvartal i år vil det være muligt at få bilen i plug-in hybrid udgave med en rækkevidde på op til 110 km,” fortalte Chief Program Engineer hos Ford of Europe, Frank Butt, ved et preview-møde i Spanien for nylig.

Man kan oplade bilen med 11 kW i virksomhedens wall-box eller med 50 kW i en hurtiglader.
Danske kunder kan bestille plug-in hybrid udgaverne her i foråret i ”Trend” og ”Limited” udgaver, er meldingen fra Ford Danmark. Priser vil blive offentliggjort tættere på lanceringen.

Tre forskellige køretilstande hjælper med at skabe den mest optimale kørsel. Her kan man vælge mellem at køre på ren el, en kombination mellem el og benzin eller på ren benzin, hvor man gemmer den elektriske rækkevidde til senere brug – for eksempel ved kørsel i byen.

En ren elektrisk udgave af Connect er p.t. ikke planlagt – her må man vælge f.eks. Courier Electric og Custom Electric, der lanceres senere i år eller i 2025 – alt efter marked.

I første omgang bliver der tale om diesel udgave med Volkswagens kendte 2-liters teknik med 122 hk.

Der bliver valg imellem 7-trins dobbeltkoblings automat-gearkasse eller 7-trins manuel gearkasse. En diesel-variant med 102 hk og manuelt gear er også tilgængelig. Forbruget er op til 20,8 km/l.
Transit Connect har fået et varerum der giver en øget volumen på 3,1- eller 3,7 kubikmeter afhængig af varebilens akselafstand. Der er valg imellem to akselafstande. Bilen fås også som dobbeltkabine med fleksibel skillevæg, der kører på skinner.
Maksimal nyttelast er 820 kg, mens bilen kan trække op til 1.500 kg. Det er 100 kg mere end plug-in udgaven ifølge Ford.
Vi kan også nævne sikkerhedssystemer som blindvinkelassistent, nødbremse, LED lygter for og bag, bakkamera samt Pro-trailer assist og pre-collision Assist.

Adaptiv fartpilot fås også – men formentlig som ekstraudstyr. Man kan også vælge stemmestyring og de ergonomisk rigtige AGR sæder. Også 4×4-udgaver af Connect er muligt.
I løbet af de sidste to år har vi elektrificeret Ford Transit-serien for at hjælpe vores varebilskunder med at accelerere deres elektrificering af deres virksomheder. Vores helt nye Transit Connect er endnu en vigtig brik på denne mission,” udtaler Hans Schep, general manager, Ford Pro.
Nyheden om den nye Transit Connect PHEV skal ses i forlængelse af Fords omfattende modelprogram for varebiler, der blandt andet tæller de seneste lanceringer af de nye Transit Custom (Årets Varebil i Europa 2024) og Transit Courier.
Første generation af Transit Connect kom frem i 2002 og blev bygget i Rumænien og Tyrkiet. Anden generation kom frem i 2012 med produktion i Spanien. Produktionen stoppede i 2022. De blev kåret til International Van of the Year for henholdsvis 2003 og 2014.
En elektrisk udgave kom i 2011 – produceret i USA af Azure Dynamics Corporation. Den kom ikke til salg i Danmark.

 

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk