Med 2.857 nye varebiler og 308 nye lastbiler havde de tunge køretøjer en udmærket maj måned.
Det er meldingen fra De Danske Bilimportører efter årets første fem måneder.
Både vare- og lastbiler tog revanche ovenpå en sløj maj måned sidste år, der som bekendt stod i coronaens tegn.
Bedst gik det varebilerne, som der blev indregistreret 57,6 procent flere af sammenlignet med i fjor. Det betyder, at varebilerne efter årets første fem måneder nu er 20,5 procent foran sidste års salg.
Ser lovende ud
”Selvom om perioderne er svært sammenlignelige, er det særdeles positivt, at årets hidtidige varebilsalg er så godt kørende. Selv når man sammenligner niveauet med de første fem måneder af 2019, ser udviklingen rigtigt lovende ud,” siger adm. direktør for De Danske Bilimportører, Mads Rørvig.
Med 2.857 nye varebiler lægger maj måned sig over samme måned sidste år med som beskrevet en fremgang på 57,6 procent i forhold til maj 2020, hvor der blev indregistreret 1.813 nye varebiler.
I årets første fem måneder er der i alt blevet indregistreret 14.040 nye varebiler, hvilket er en stigning på som nævnt 20,5 procent sammenlignet med samme periode i 2020, hvor det i alt blev til 11.655 nye varebiler.
De mellemtunge
Kigger vi på vægtklasserne indenfor varebilsalget, var det endnu engang de mellemtunge varebiler (2.501-3.490 kg), der øgede deres andel af markedet. Denne gang med blot 0,5 procentpoint sammenlignet med maj sidste år.
Også i absolutte tal var den mellemtunge vægtklasse populær i maj 2021 med 1.490 nyregistreringer. Den mellemtunge vægtklasse sætter sig dermed på godt over halvdelen af de nyregistrerede varebiler i maj 2021.
Denne fremgang er hovedsageligt sket på bekostning af de letteste varebiler (op til 2.500 kg), hvis markedsandel faldt med 0,7 procentpoint sammenlignet med maj i fjor.
Lastbiler overhaler 2020
Med 1.890 nye lastbiler år-til-dato ser det også godt ud for lastbilerne, der ligesom varebilerne også har overhalet niveauet for 2020.
”Efterspørgslen efter lastbiler har ikke været synderligt påvirket under corona. Det var heller ikke tilfældet i maj, som sluttede fornuftigt af mod månedens udgang. Lastbilsalget er dog stadig en efter 2019-niveau, som dog også var usædvanligt højt. Et lidt lavere lastbilsalg i 2019 og 2020 var derfor ventet,” siger Mads Rørvig.
Med 308 nye lastbiler på de danske veje i maj 2021 oplevede lastbilsalget en stigning på 15,4 procent i forhold til maj sidste år på, hvor der blev indregistreret 267 lastbiler.
De små og mellemtunge
Med opsvinget i maj ser år-til-datotallet fornuftigt ud med 1.890 nye lastbiler i 2021, hvilket er en stigning på 9,9 procent sammenlignet med samme periode 2020, hvor der kom 1.719 nye lastbiler på vejene i løbet af årets første fem måneder.
Sædvanligvis var det de tunge lastbiler (over 24 ton), der udgjorde den største andel af lastbilsalget i maj måned. 65,9 procent af de nyregistrerede lastbiler tilhørte således den tungeste vægtklasse. Det er en nedgang på 4,9 procentpoint sammenlignet med maj i fjor.
De mellemtunge lastbiler (mellem 16-24 ton) vækstede i forhold til maj sidste år og øgede deres markedsandel med hele 3,8 procentpoint. Ligeledes gik det for de små lastbiler (op til 16 ton), der øgede deres markedsandel med 1,1 procentpoint.
Busserne er tilbage
Efter en stor nedgang i april er bussalget nu tilbage på sporet med hele 67 nyregistrerede busser i maj måned 2021, hvilket er over 11 gange så mange nyregistrerede busser som i maj 2020, hvor der kun blev registreret 6 nye busser.
I alt er der blevet indregistreret 189 nye busser siden januar i 2021, hvilket er en stigning på hele 40 procent, når man sammenligner med årets første fem måneder i 2020.
Bussalgets udvikling skal som altid tages med nogle forbehold, da vi analyserer relativt små tal, og da enkelte leverancer eller udeblivelsen af samme kan påvirke udviklingen markant. Som følge af at mange trafikselskaber udskød deres køb af nye busser i 2020, er det forventninger om et fornuftigt bussalg i 2021.
–
Salget af varebiler januar-maj 2021:
Ford Transit Custom 2.166 enheder
Mercedes-Benz Sprinter 941 –
Volkswagen Transporter 928 –
Mercedes-Benz Vito 899 –
Ford Transit 2 tons 748 –
Renault Trafic 666 –
Renault Master 478 –
Peugeot Expert 426 –
Iveco Daily 408 –
Peugeot Partner –
—
Salget af varebiler maj 2021:
Ford Transit Custom 371 –
Mercedes-Benz Vito 210 –
Mercedes-Benz Sprinter 202 –
Volkswagen Transporter 193 –
Renault Trafic 174 –
Ford Transit 2 tons 115 –
Peugeot Partner 108 –
Peugeot Boxer 98 –
Citroën Jumpy 88 –
Dacia Dokker 82 –
–
(Kilde: De Danske Bilimportører)
—