Hollandske Gerard de Rooy besatte førstepladsen på fjerde etape af årets Dakar Rally med sin Iveco Powerstar rally Truck.
Han kom i mål 37 sekunder foran etapens nummer to – landsmanden Versluis i MAN og 1 minut og 18 sekunder foran nummer tre – også en landsmand og tidligere team-kollega i De Rooy teamet, Hans Stacey. Begge to kører MAN rally Trucks.
De Rooy og hans team har de første dage haft lidt problemer – efter at første etape i 2016 udgaven af Dakar Rally blev aflyst på grund af regn.
Maraton etape
Fjerde etape var første maraton etape, hvor det lykkedes De Rooy at udnytte sidste del af den 419 km lange etape til at køre med topfart.
På fjerdeetapen kom team-kammeret Federico Villagra fra Argentina, der kom i mål et minut og 46 sekunder efter De Rooy.
Teamet besatte også ottende pladsen med tjekken Ales Loprais – 5 minutter og 26 sekunder efter – 10. pladsen med hollandske Ton Van Genugten – 6 minutter og 8 sekunder efter – og 12. pladsen med spanske Pep Vila – 11 minutter og 59 sekunder efter.
MAN er i front i løbet
Løbet føres efter fjerde etape af Versluis med samlet 10 timer, 2 minutter og 34 sekunder – med Stacey 15 sekunder efter.
Iveco-køreren Villagra er treer 2 minutter og 4 sekunder efter og De Rooy selv nummer fire 4 minutter og 59 sekunder efter den førende kører.
Russiske Mardeev er 9 minutter og 27 sekunder efter på femte pladsen i en Kamaz. Kamaz teamet har vundet de tre seneste Dakar løb, mens De Rooy vandt i 2012.
Resten af Iveco teamet ligger med Van Genugten nummer seks, 13 minutter og 32 sekunder efter. Loprais er nummer otte, 15 minutter og 4 sekunder efter – og endelig Vila som nummer 14 – 35 minutter og 44 sekunder efter.
Peugeot fører totalt løbet
For alle deltagerklasser, som foruden lastbiler omfatter biler, motortcykler og 4-hjulede motorcykler, fører franskmanden Sebastian Loeb løbet i en Peugeot 2008 Rally-Raid – han har brugt 9 timer, 44 minutter og 51 sekunder.
Efter ham kommer landsmanden Stephane PeterHansel i samme type bil. Treer er sidste års vinder Al-Attiyan, Qatar, i en Mini. Ponter fra Sydafrika er nummer fire i en Toyota Hilux. Derefter kommer det spanske rally-es Carlos Sainz i Peugeot, Devilliers, Sydafrika i en Toyota Hilux – mens den kendte finske rallykører Hirvonen er nummer syv i en Mini.
Men alt kan ske – løbet, som er blandt årets hårdeste rallies – kører over flere uger med en længde på mere end 9.000 km.