Emnet var i centrum, da TUC DEKRA inviterede til minikonference for nylig i deres afdeling i Ishøj, hvor selv landets transportminister, Magnus Heunicke, var mødt op for at støtte op om problemet – for en transportuddannelse kommer hele samfundet til gavn, som han sagde i sit indlæg.
”Staten har investeret mange milliarder i infrastruktur – faktisk over 100 milliarder over 10 år – både i forbindelse med Femern forbindelse, nye togstrækninger bl.a. København-Ringsted, motorveje til Holstebro og Frederikssund samt i kollektiv trafik med Metro cityringen og letbaner. For uden disse investeringer får vi ikke øget produktivitet og vækst – og derfor vil regeringen ikke stoppe med at investere penge til transport fremover. Men det kræver også øget uddannelse – bl.a. i transportbranchen,” sagde Magnus Heunicke.
Kravet er en uddannelse
Han pegede også på det ansvar, som landet har med at få job til nydanskere. Men det kræver uddannelse at få en karriere – bl.a. som buschauffør eller lastbilschauffør.
Ministeren roste de initiativer, som TUC DEKRA har taget med at garantere et job, når man tager en uddannelse dér. TUR DEKRA ringer til bl.a. trafikselskaberne og tilbyder gode og veluddannede medarbejdere.
”Vi har været hårdt ramt af finanskrisen – og vi er ikke helt landet igen efter krisen. Med i udlandet har vi en AAA-rating, som understreger, at Danmark er et godt land at investere i. Mange lande spørger, hvordan vi bærer os ad. Men svaret er bl.a. at investere i infrastruktur så produktiviteten i samfundet kan forbedres,” sagde Heunicke.
Kør kollektivt
Det kan bl.a. gøre ved at få flere til at tage den kollektive trafik. Togrejser skal øges med 25 pct. de næste 10 år – det skal bl.a. sikre færre køer på vejene
Branchedirektør Michael Svane, DI Transport, var også taler på TUC DEKRA’s minikonference – og han pegede på, at det jo ikke kun er det offentlige, der investerer. Det gør private virksomheder også – ikke mindst vognmændene.
”Det er en fælles sag at få etableret nye virksomheder herhjemme indenfor transport – og antallet af bl.a. vognmandsfirmaer er faldet efter krisen. Der er 5.000 forretninger i branchen – og 90 pct. af dem har under fem ansatte.,” sagde Michael Svane.
SMV’er er ryggraden
Det er de små og mellemstore transportvirksomheder, der er ryggraden herhjemme – men de store i branchen skal også tage et ansvar og være rollemodeller for de små firmaer. Det skal være attraktivt at søge ind i branchen – også som chauffør.
”Der er også mange gode historier om chauffører, der fortsætter som vognmænd – men mange lader hjertet tale og fortsætter som chauffører – og leverer varen, sagde Michael Svane.
Han nævnte fremtidens førerløse lastbiler, som Mercedes og Volvo har vist frem. Det varer mange år – og samfundet står i dag overfor behovet for at rekruttere nye chauffører.
Usikkerhed om fremtiden
En person, der virkelig sidder med udfordringerne med uddannelser af chauffører, er Hans Christiansen, der er sekretariatschef i TUR, Transporterhvervets Uddannelser – han understregede, at samfundet slet ikke fungerer uden en velfungerende transportbranche.
”Der er stor usikkerhed om fremtidens krav til chauffører – både i forhold til teknologi, køre/hviletider og grøn transport. Der vil ske meget på den korte bane frem til 2020 og frem til 2050 på hele det europæiske område – og det hele er en politisk beslutning, der igen bliver baggrunden for udviklingen i uddannelsessystemet indenfor transportbranchen,” sagde Hans Christiansen
Kræver tilpasning
Han pegede også på TUC DEKRA’s nye aktiviteter med at undersøge mulighederne på dette felt – og efterkomme kundernes og elevernes behov bl.a. med faglærere, der er velforberedte. Men han mente også, at uddannelses-systemet generelt måtte tilpasse sig den nye virkelighed.
”Spørgsmålet er om den offentlig uddannelse af chauffører kan fortsætte som i dag. Det er vigtigt, at transportbranchen får de uddannelser, der er brug for. Selvforståelsen i systemet er forsvundet. For et halvt år siden var der et halvt år venteliste til uddannelsen – nu er nye erhvervsuddannelser på vej med en del højnelse med et andet fagligt niveau. Kravene er ikke de samme mere. Digital læring er et eksempel – ny pædagogik et andet,” sagde Hans Christiansen.
