OK Olie styrker sikkerheden for deres kunder i transportbranchen. Det sker gennem etablering af en ny OK Truck Diesel-kort – udstyret med en chip, der ifølge olieselskabet ikke kan kopieres eller skimmes.
Kravene til sikkerhed er store i transportbranchen, hvor misbrug ved tankninger er en reel risiko.
Det er derfor vigtigt for den enkelte vognmand, at tankningen foregår på en måde, hvor det er svært at snyde, og at kundens forbrugsmønstre løbende bliver registreret og kortlagt.
Det skal være nemt
”Vi vil gerne give vores kunder den bedste sikkerhed. Det skal være nemt og enkelt at være Truck Diesel kunde hos OK, og derfor skal kunderne sikres bedst muligt mod misbrug. Med vores lancering af chipkortet, som vi anser for at være markedets mest sikre, vil kunderne opleve større tryghed i forbindelse med tankninger,” siger Henrik Guldmann, produktchef i OK.
Kortet vil fortsat være med magnetstribe, som chauffører ofte benytter, når de krydser bl.a. Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Men ved tankninger på OK’s Truck Diesel stationer i Danmark skal chaufførerne fremover benytte sig af chippen på kortet.
”Man lægger kortet op på en skærm og indtaste pinkoden. I modsætning til magnetstribe-kort kan man så ikke kopiere den information, der ligger i chippen. Desuden undgås slitage på kortet, som der er med kort med magnetstribe, og dermed færre fejllæsninger, siger Henrik Guldmann.
Andre funktioner
Der følger desuden en række andre funktioner, der styrker sikkerheden og trygheden for vognmanden.
”Ved hjælp af ’Min OK’ på ok.dk vil man kunne styre sine tankninger og sætte begrænsninger på sine kort. Vi vil hos OK fortsat holde øje med atypisk forbrug. Den enkelte vognmand kan også få tilsendt individuelt tilpassede købsrapporter og lignende,” siger Henrik Guldmann.
Fakta – OK Truck Diesel-chipkort:
• Chip kan ikke kopieres – markant forhøjelse af sikkerhed i forhold til magnetstribekort
• Færre læsningsfejl ved chip i forhold til magnetstribe
• Chip benyttes på standeren i stedet for kortlæser
• Ingen andre brændstofselskaber tilbyder lignende chipkort-løsning
• En række muligheder for individuelt tilpasning af kort