Fiat Ducato blev en sikker vinder, da Motorjournalisternes Klub, MKD, arrangerede Årets Varebil i Danmark 2014 i foråret. Det skete i forbindelse med udstillingen Vestfyn Trækker på Vestfyn.
For nylig kunne bestyrelsen i MKD så overrække det synlige bevis for titlen – en plakette, som blev overrakt til Fiat Professionals danske chef, Pierre-Martin Bos. Det var MKD’s formand Mikkel Thomsager, Bilmagasinet, og næstformand Carsten Teiner, VOTY.dk, der stod for overrækkelsen.
Det foregik på restaurant Frederiks Have på Frederiksberg. Og foruden Fiat Peofessionals danske ledelse og MKD’s ledelse, var der også de fleste af medlemmerne af den danske jury.
Suveræn sejr
Det var en ret suveræn sejr, som Ducato opnåede – med 56 point for an Ford Transit 2 tons med 45 point og med Transit Connect som treer med 44 point. Nummer fire blev Citroën C4 Picasso Van med 30 point og Mercedes-Benz Sprinter med 35 point.
Juryen har afgivet denne begrundelse for valget: Fiat Ducato er valgt til Årets Varebil 2014 på grund af dens attraktive priser i kombination med et stærkt motorprogram, muligheden for at tilkøbe avancerede sikkerhedssystemer, en god ergonomi, et komplet modelprogram og en god oplevet kvalitet.
Kåringen af Årets Varebil i Danmark går på skift mellem Vestfyn Trækker, som udstillingen i Ejby på Fyn hedder, og Transport-messen i Herning, som foregår i 20015 mellem 19. og 22. marts. Her bliver dr dagene op til messens åbning foretaget kåringsarbejde i området omkring Herning, hvor der er stort set alle typer veje til at teste kandidaterne på.
Aftenen før kåringen offentliggøres de fem varebiler, som har fået flest stemmer – men først i forbindelse med åbningen løftes støret for, hvilken bil, der er valgt til Årets Varebil 2015.
I øvrigt er der 200 udstillere, der har meldt sig til messen i Messecenter Herning, MCH.